TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste stik på Bornholm

af | Nyheder

I eftermiddag slutter Bornholms Brand Park sæsonen 2017

Der sættes i eftermiddag punktum på den bornholmske travsæson med et program bestående af 10 løb.

Kommunalvalget får også opmærksomhed på travbanen, idet der køres et lø showløb med fire politikere som travkuske.

Det er årets 27. løbsdag, og dermed har man afviklet en løbsdag mindre i år end i fjor.

Desuden vil der være afviklet otte løb færre.

Inden sidste løbsdag kan det konstateres, at der er en pæn fremgang i totalisatoromsætningen.

Totalt er der omsat for 9.569.111 kroner, hvoraf der er spillet 3.544.401 kroner på banen. Det er en stigning i totalomsætningen på 435.000 kroner, mens baneomsætningen inden eftermiddags løb er 55.000 kroner bagud!

Travsporten er populær på Bornholm, hvor man inden sidste løbsdag har registreret cirka 28.000 tilskuere til løbene– det er 1.300 færre end i fjor, men altså inden besøget på den sidste løbsdag i eftermiddag.

I løbene har der startet cirka 200 forskellige heste, der i snit har startet 12 gange.

Laura Pedersen. Foto Torben Ager Travfoto Bornholm

Laura Pedersen synes rimelig sikker på at vinde amatørchampionatet.

Hun er førende med 17 sejre og 14 andenpladser foran John Gommans med 14 sejre og 12 andenpladser og Kenn Christoffersen med 14 sejre og 7 andenpladser.

John Gommans har en teoretisk chance for at nå Laura Pedersen, men det kræver at han vinder mindst fire sejre i sine syv starter og at Laura Pedersen ikke vinder løb i sine fem starter. Der er også den mulighed at Gommans vinder tre sejre og tre andenpladser – og ingen andenpladser til Laura!

Kenn Christoffersen er i aktion tre gange og kan ved max-uddeling nå på omgangshøjde med Laura Pedersen, der har flest andenpladser.

Baneprogrammet til Bornholm kan downloades på dette link – klik her