TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste nyt om Derbyfavoritten

af | Nyheder

Foto: Burt Seeger

Kriterie- og Grand Circle-vinderen Cuba er i gang med vintertræningen og sæsondebuterer formentlig i svensk storløb.

-Det store mål er selvfølgelig Dansk Trav Derby, men målsætningen er at han skal sæsondebutere i kvalifikationsløbene til Konung Gustav V:s Pokal den 27. april på Åby, siger Johan Untersteiner til Travservice.dk.

-Cuba Libre Ice er i fuld gang med vintertræningen, dvs. han går meget tung træning for at gøre ham stærkere til den kommende sæson. Jeg kørte et reelt hurtigarbejde med ham i fredags, hvor jeg var meget tilfreds ham og jeg synes det ser godt ud.

-Jeg ved godt, at konkurrenterne også bliver bedre, men jeg tror og håber på, at vi kan få gjort ham lidt stærkere til 4-årssæsonen. 3000 meter i Derbyet ser jeg som en fordel – jo længere des bedre – da han er mere stærk end speedy.

-Derfor er f.eks. Sprintermästaren på Halmstad lige nu ikke inde i planerne. Lige nu føles det som en for kort distance, men vi får se hvordan han begynder sæsonen.

Johan Untersteiner har ikke selv fået en invitation til Hestesportens Galla, men Halmstad-træneren er under alle omstændigheder også forhindret i at komme, da han på lørdag skal køre i Paris – men ejerne, Stald Rom & Cola – Easy, er til gengæld på plads.

-Som de fleste andre heste i Easy KB er Cuba Libre Ice delt op i 20 anparter, men jeg tror nu nok, at der er nogle, som har flere andele, siger Johan Untersteiner, som i fjor har sin hidtil bedste sæson som træner med i alt 142 sejre og 20,4 mill. SEK i indkørte præmier. Halmstad-træneren har pt. 122 heste på træningslisten.