TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejthen starter hos Svanstedt

af | Nyheder

Den tidligere Lunden-træner Rene Sejthen starter på fredag på et nyt job som andentræner hos Åke Svanstedt i Florida.

Rene Sejthen - starter hos Åke Svanstedt på fredag,

Rene Sejthen – starter hos Åke Svanstedt på fredag,

I de to seneste år har Rene Sejthen arbejder hos Anette Lorentzon Stable i Kentucky, men nu har Aarhus-drengen fået lyst til at drage til solrige Florida.

– Men det er ikke noget jeg gør uden meget lange overvejelser, fortæller Rene Sejthen. – Jeg er utrolig glad for at arbejde hos Anette og jeg befinder mig rigtig godt her i Paris, Kentucky, men at få muligheden for at arbejde hos en toptræner som Åke Svanstedt, syntes jeg var så godt, at jeg valgte at sige ja tak.

– Jeg flyver til Florida på torsdag og har første arbejdsdag på fredag, siger Rene Sejthen.

Åke Svanstedt træner fra Palema Trotting i Vero Beach, og stalden bliver i disse dage forøget med 16 åringer, der er indkøbt i Harrisburg –  i forvejen er der 14 åringer fra Lexington-auktionen. I alt trænes der 70 heste på Palema Trotting, og hertil kommer 10 startheste på Legend Farm i New Jersey.

Se Åke Svanstedts hjemmeside – klik her