TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Seje Ruth Reerstrup

af | Nyheder

Carmody Lobell-datteren Ruth Reerstrup indledte sæsonen 2015 med sejr i aftes på Bjerke Travet efter en fin præstation.

Ruth Reerstrup vinder sikkert foran Premance Simoni og Uncommion Night

Ruth Reerstrup vinder sikkert foran Premance Simoni og Uncommion Night

Ruth Reerstrup, der trænes af Bo Westergaard, havde Eirik Høitomt i sulkyen, og efter at være blevet sat lidt af fra start, kørte han frem til spids med den danskfødte hoppe, og sad der efter 500 meter.

Siden beherskede Ruth Reerstrup og Eirik Høitomt løbet, og selv om en anden dansk tophoppe, Premance Simoni med Frode Hamre forsøgte angreb prellede det af på Ruth Reerstrup, der sejrede sikkert i 1.13.9a/2100 m – præmie 30.000 kroner. Premance Simoni var nummer to i 1.14.0 – 15.000 kr, mens den tidligere danskejede USA-hoppe, Uncommon Night besatte tredjepladsen for Vidar Hop i 1.14.2.

Bo Westergaard havde selv valgt at køre Golden Feline, der sluttede uplaceret.

Ruth Reerstrup havde en meget fin sæson i fjor, hvor hun vandt 6 løb i 15 starter og tjente 549.739 kroner.