TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Saturday Night Racing i Aalborg – og med V65

af | Nyheder

V75-spillet er i skrivende stund i fuld gang, og samtidig tælles der ned til dagens danske indslag, når Racing Arena Aalborg byder på Saturday Night Racing fra kl. 18.55.

Et relativt beskedent og ikke mindst hurtigt afviklet program på otte løb står for afvikling, og det er bl.a. med V65-spil fra 3. til 8. løb.

Flemming Jensen sidder bag omgangen største V65-favorit i form af Star Keeper. Foto: Martin Timm Holmstav

Den danske “Gulddivision” mødtes i går på Fyn, og i dag må det sportslige højdepunkt knytte sig til vores “Sølvdivision”, når heste med op til 600.000 kr. indtjent mødes i V65-spillets 4. afdeling. Her bliver Flemming Jensen og Star Keeper stor favorit og i øjeblikket afkrydset på hele 55 %, mens Twilight D har 28 % af tilhængerne. Men hvad med Trophy Spring eller Indian Summer D med hhv. 8 og 4 %?

Der er et par andre store favoritter i aften, hvor Lindhardt Jensen fra grundvolten bag Czenia er afkrydset på 52 % i amatørløbet (V65-3), og siden sidder René Kjær bag 50 %’eren Thisismylife i V65-5.

Trods relativt små felter skal der ikke mange overraskelser til, før V65-spillet atter er attraktivt. Samtidig skal det blive spændende at se, om de høje omsætningstal på aftenløbene om lørdagene fortsætter. Totalomsætningen har hidtil ligget omkring de 2,5 mio. kr., og med to timer til V65-start har omsætningen alene i den spilleform rundet de 200.000 kr.