TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sæsondebuterer i 4-årsprøverne

af | Nyheder

Gordon Dahl-trænede Cinderella (Donato Hanover) står højt i pointberegningen til Jydsk 4-årings Grand Prix, men forberedelserne har ikke været de bedste.

-Hun skulle ha’ været i rutineløb i Aalborg i mandags, men måtte udgå fordi hun var blevet sparket i folden, siger Gordon Dahl.

Cinderalla. Foto: Kim Gudmand

-Heldigvis var det ikke så alvorligt, som jeg troede i første omgang, så hun starter i 4-årsprøverne den 17. juni i Århus og virker faktisk OK gående, selvom hun selvfølgelig helst skulle ha’ haft den udblæsning.

-Cinderella har i øvrigt været lidt af en “ulykkeshest”. I januar måned fik hun en fraktur på et forben og stod stille i fem uger, men selvom hun ikke når at starte inden prøverne, håber vi at hun kvalicerer sig til finalen i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix lørdag den 30. juni.

Gordon Dahl har også meldt Cutthecrap (Dream Vacation) til pointberegningen.

-Han starter i morgen på Fyn, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg melder ham til 4-årsprøverne, da han ikke har fordel af højre rundt, siger Gordon Dahl, der som altid har en del spændende ungheste på vej, heriblandt i alt seks 2-åringer.

-Men jeg har slettet dem i alle 2-årsløbenen. Jeg synes de var lidt for “grove” til at jeg kunne gå alt for hårdt til dem. En hest som Erik Clausen (Broad Bahn), der er lillebror til bl.a. Derbyvinderen Peak, satsede jeg egentlig på at starte som 2-års, men da jeg begyndte at skærpe ham, blev han lidt for hidsig, så han er altså også slettet i alt.