TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ron Burke mod nye højder

af | Nyheder

Den amerikanske travtræner Ron Burke blev i nat verdens mest vindende træner af væddeløbsheste, når det drejer sig om indtjening på et år.BurkeRon-EHK_8748

Rekorden for en væddeløbsstalds indtjening på et år har den amerikanske galoptræner Todd Fletcher haft med 28.116.097 dollars, men den forbedrede Ron Burke i nat på The Meadowlands.

Burke fik ram på galop-kollegaens rekord, da traveren Appomattox (Yankee Glide) med Yannick Gingras vandt aftenens free for all trot i 1.10.2, og senere kom endnu en sejr i hus med en pacer, så da aftenen var omme havde Ron Burke Stable indkørt 28.145.885 dollars i år.

Det er blevet til 1071 sejre, 848 anden og 654 tredjepladser i 4.943 starter hidtil i år

Tal, der viser, at det ikke er nogen helt almindelig travtræner der er tale om.

Ron Burke har da også filialer i flere stater i USA.

I alt har Ron Burke Stable vundet 5.666 sejre og indkørt 123.145.671 dollars i karrieren.

Dollaren står i dag i små 6 kroner.