TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rio Grande – eventyret fortsætter

af | Nyheder

Det er helt eventyr med Rio Grande. Hesten der nærmest var opgivet som væddeløber, men som er kommet stærkt tilbage i løbene. Efter fire sejre på Lunden og i Odense kunne den lørdag eftermiddag vinde en afdeling i det norsk/svenske V75 på Momarken.

7 Rio Grande med Thoas Uhrberg vinder sin femte sejr i træk. Foto Kanal 75

7 Rio Grande med Thomas Uhrberg vinder sin femte sejr i træk. Foto Kanal 75

Fem sejre i træk. Det var der vist ikke nogen, der troede ville ske for Rio Grande for et år siden.

Her stod hesten med en alvorlig seneskade, og dens daværende ejer ville sælge den.

Opdrætterne – fire personer fra Fyn – købte hesten tilbage. Fik den sat i stand og derefter sendt den i træning hos Steen Juul.

The rest is history!

Lørdag eftermiddag havde Juul overladt linerne til Thomas Uhrberg, der efter 300 meters kørsel sendte Rio Grande (Love You)  til spids, og her blev parret let løbet ud til sejr i 1.14.8a/2140 m og en førstepræmie på 100.000 NOK.

Selv om løbsdagen på Momarken var en norsk/svensk landskamp så var det med en dansk tvist, for udover Rio Grande sejrede såvel Outsider om Ulrik EC.

Christian Lindhardt-trænede Outsider (Smok’n Lantern) vandt en overraskende sejr i monteløbet med Sophia Jacobsson i sadlen i ny rekord 1.12.9a/1640 m – præmie 40.000 NOK. Vinderodds var 26,36!

I 2.løb var Morten Juul-trænede Elzie Boko storfavorit, men den måtte tage til takke med en femteplads.

Det blev dog til dansk sejr alligevel, idet norskejede Ulrik EC (Demilo Crown) med Kristine Kvasnes sejrede i 1.15.7a/1640 m –præmie 30.000 NOK.

I jockeyløbet sendte Morten Juul Haras du Pin til start med Kim Pedersen i sulkyen.  Det blev til en andenplads i 1.15.7a/2140 m – præmie 20.000 NOK.

Midt i banen speeder Oasis Bi frem til sejr foran inderbvanens Mr X F Royal og udvendige BBS Sugarlight, der sluttede stærkt af. Foto Kanal 75

Midt i banen speeder Oasis Bi frem til sejr foran inderbvanens Mr X F Royal og udvendige BBS Sugarlight, der sluttede stærkt af. Foto Kanal 75

I Gulddivisionen sæsondebuterede den norske tophest, BBS Sugarlight med Johan Untersteiner, men da den havde problemer med første sving, hvor den galoperede, måtte den se sig slået til en tredjeplads.

Oasis Bi (Toss Out) med Claes Svensson fik plads til angreb fra vinderhullet midt i opløbet og nedspeedede førende Mr X R Royal til sejr i 1.12.2a/1640 m –præmie 250.000 NOK.

Her var Open med Jeppe Juel nummer fem i 1.12.6 efter et inderbaneløb – Open havde som BBS Sugarlight heller ikke let ved svingene på Momarken.

I dagens sidste løb var Jeppe Juel storfavorit med Thon, og da han sendte den til spids med 500 meter tilbage, lignede det en ny dansk sejr.

Men op mod mål blev Thon træt og blev slået til en tredjeplads i 1.16.7/2160 m – præmie 9.000 NOK.

Her skulle Morten Juul havde startet franske Azadeo Josselyn, men den var slettet