TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev fra Frankrig

af | Nyheder

Katerina og Bo Jondahl har været på en forlænget weekendtur til det franske, og har sendt os dette rejsebrev med fotos om deres besøg  hos Gitte og Philippe Allaire, der driver Haras de Bouttemont, hvor bl.a. Ready Cash er opstaldet.

For 6 år siden købte ægteparret Gitte & Phillip Allaire stedet Haras de Bouttemont af en hollænder, og da var de 62 hektar en stor græsmark med en enkelt gammel staldbygning.

I dag fremstår stutteriet, som et af Europas mest fornemme med moderne stalde og de gamle som er nænsomt renoveret.

Såfremt man tror at det “bare” er en insemineringsstation og folde med følhopper, tager man fejl.

Overdækket træningsbane

Haras de Bouttemont er et træningsanlæg for væddeløbsheste med alle de faciliteter som hører sig til og udført i materialer i højeste kvalitet med overdækket træningsbane, 1400m lige ud bane og 1200 m træningsbane.

Allaire-parrets 25 egne følhopper og føl går slet ikke på stutteriet, men er placeret på andre stutterier i omegnen, som er specielt egnet til opdræt.

Ready Cash

Hingstene, som står på stutteriet har det som konger med Ready Cash i spidsen med egen lille stald og egen fold, som ingen andre hingste får lov at betræde.

Derudover er der hans 5 sønner, som alle er aktive løbsheste udover de virker som avlshingste (Bird Parker, Brillantissime, Charly Du Noyer, Django Riff og Atlas De Joudes).

Den sidste er ikke så kendt i Norden, men han er første søn i avlen efter Ready Cash, og ham har Allaire-familien store forventninger til.

De første afkom efter Atlas de Joudes er to år og en af hans afkom, hingsten Fargo er med 1.15.9 en af årgangens hidtil hurtigste heste.

Bird Parker

Phillip Allaire følger alle deres hingstes afkom meget tæt på samtlige auktioner i Frankrig, og ser han et afkom med speciel udstråling, er han med i budkampen til trods for han har 4-5 stykker gående hjemme efter samme far.

Det oplever man ikke hingsteejere gøre på samme måde i Skandinavien.

Allaires sidste indkøb er en 1-års hingst e. Brillantissime, som kostede omregnet 1 million kroner.

Åringen Geronimo du Busset der kostede 150.000 Euro – ligt over en million kroner

Insemineringssæsonen starter tidligt.

De første hopper kommer allerede i starten af februar og alle hingstene bliver tappet 5 gange om ugen.

De hopper, som ikke viser brunst, står i bokse med hvor lys bliver tændt tidligt på morgenen og slukket sent om aftenen.

Hopperne står på omkringliggende stutterier og bliver så bragt til Haras de Bouttemont, så man kan hurtigt forestille sig den travlhed, der må være midt i sæsonen, for slet ikke at tænke på den omsætning, der ligger i det.

Vi taler om millioner, rigtig mange millioner.

GItte Allaire kærte Katerina og Bo Jondahl rundt på træningsanlægget

Under vort besøg var Phillip Allaire taget til væddeløb om morgenen men hustruen Gitte var fantastisk til at vise os rundt på området i sin lille elektriske golfvogn.

En kæmpe oplevelse rigere og besøget var i 24 graders varme og sol fra morgen til aften.

Som et lille ekstra plus fandt vi det stutteri, som vores følhopper skal stå på under deres ophold i det franske.

Fantastisk mindre stutteri, som bliver drevet af Arlette og hendes datter.

1400 meter lige ud bane