TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Rose America måtte kæmpe

af | Nyheder

Det blev ikke den lette sejr for Red Rose America, som en hest spillet ned til odds 1.20 normalt skulle vinde i Oktoberpokalen på Car Center Racetrack onsdag eftermiddag. Spidshesten Victoria Sølvtop bød nemlig storfavoritten kamp til stregen.

Red Rose America med Kenneth Nielsen har nedkæmpet Victoria Sølvtop med Nicolaj Andersen og vinder Oktoerpokalen,

Red Rose America med Kenneth Nielsen har nedkæmpet Victoria Sølvtop med Nicolaj Andersen og vinder Oktoberpokalen,

Trods 80 meter tillæg lignede det på papiret en let opgave for Red Rose America (Varenne) med Kenneth nielsen i onsdagens 4. løb på Falster-banen. Og det understreger et vinderodds på 1.21 samt en V5-procent på 74!

Og da parret efter en fin start allerede sad i andet par udvendigt inden der var kørt en omgang – så lignede det noget der skulle blive en ren walkover for den italienske derbyvinder.

Men førende Victoria Sølvtop med Nicolaj Andersen gav sig ikke uden kamp, og da Red Rose America kom i angreb i opløbet, svarede Victoria Sølvtop op.

En overgang så det ud til at Victoria Sølvtop formåede at holde storfavoritten stangen, men på de sidste 40 meter viste den italienske stjerne sin hårdhed, og afgjorde løbet sikkert til sin fordel.

Vindertiden – på en ikke alt for hurtig bane – blev 1.17.1/2220 m – det var ny banerekord for 4-årige udenlandske hopper. Den gamle rekord var på 1.19.0 og sat tilbage i 2006 af tyske Lady Hamilton.

Red Rose America skal starte næste gang på Bjerke Travet i Oslo den 22. november, hvor det store 4-årsløb Axel Jensens Lopp afvikles.

Panamera Racing Ltd og træner Jeanette Hansen fik endnu en sejr til stalden, da Bully Beatdown (Dream Vacation) med Rene Kjær vandt V5-finalen kort, men sikkert foran tillægshesten Obelix ST med Steen Juul.

Her blev der kørt om Florens Vandrepokal.

Ældre travsportsfolk husker sikkert denne stærke væddeløber, der blev trænet og kørt af Ejler Petersen. Dagens løb var udskrevet af sprinterdistancen – jeg mindes nu Florens som en meget distancestærk hest.

Rene Kjær blev i øvrigt dagens mand med to sejre, idet han inden han vandt med Bully Beatdown vandt med Rohan, der trænes af Ida Thrue.