TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ready Cash-lillebroder godkendt

af | Nyheder

I dagens prøveløb for 2-åringer på banen i Caen i Normandiet blev en lillebroder til Ready Cash godkendt.

Ready Cash har en lovende lillebroder

Med afstamningen, Love You -Kidea er forventningerne store til den 2-årige hingst Grand Chelem – for når moderen Kidea bl.a. har lavet superhesten Ready Cash, ja, så…

Grand Chelem, der ejes af Kevin Tebirent og trænes af Philippe Allaire, var torsdag i prøveløb på banen i Caen i Normandiet, og her blev den godkendt i 1.18.6/2000 m.

En anden interessant Philippe Allaire-trænet hest, nemlig Gotland, der er første hingst efter den fine hoppe, Sanawa (Jeanbat du Vivier) og med Ready Cash som fader, var også i prøveløb.

Gotland, der således er helbroder til Dawana 1.10.9 – 701.100 Euro, blev godkendt i 1.18.3/2000 m.

Det var dog ikke dagens hurtigste notering, der blev 1.18.2, som Galatics Castelecs (Jasmin de Flore – Street Girl) blev noteret for – den ejes og trænes af Sebastian Guarato.

33 ud af 47 2-åringer, der deltog i torsdagens prøveløb på banen i Caen blev godkendt.

Det varer dog fortsat to måneder endnu før det første løb for franske 2-åringer køres.