TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion vandt millionen – igen

af | Nyheder

For andet år i træk kunne Propulsion med Ôrjan Kihlström vinde Norrbottens Stora Pris på Boden med en førstepræmie på 1 million kroner.

Selv om dommerrapporten siger at Propulsion (Muscle Hill) blot vandt med en halv længde foran Oasis Bi med Kim Eriksson, så var der tale om en sikker sejr, der blev hjemført på imponerende vis.

Propulsion -arkiv Kanal 75

Propulsion havnede nemlig i dødens på førende Mosaique Face med Adrian Kolgjini, der var førende til lidt ind i opløbet, hvor den gav helt op og sluttede uplaceret.

Uden at Kihlström havde trukket ørevattet kunne Propulsion gå over mål som sikker vinder i 1.10.8a/2140 m foran Oasis Bi, der leverede en glimrende afslutning i samme tid.

In Vain Sund med Per Linderoth blev nummer tre i 1.11.0 og sørgede således for at Stall Zet og træneren Daniel Redén hentede i alt 1.2 mio. kroner i løbet.

Trioen Kihlström, Zet og Redén vandt også V75-spillets 1. afdeling med Whitehouse Express (Yankee Glide) i 1.11.9a/1640 m.