TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion galoperede!

af | Nyheder

Det blev ikke til den ventede sejr til Propulsion med ôrjan Kihlström i torsdagens Quintet.løb på Vincennes for efter cirka 500 meters kørsel slyngede Propulsion sig i galop.

Propulsion medÔrjan Kihlström gik til start som kæmpe-favorit i torsdagens Quintet-løb, Prix Plateu du Gravelle på Vincennes.

Den svenskejede traver var spillet helt med til 13:10 i Vinderspillet, og det er bestemt ikke noget man ser ret tit på Vincennes.

Kihlström forsøgte at køre til fra start fra spor 1, men blev overfløjet af bl.a. Timone Ek og Ave Avis, men den svenske topkusk fik placeret sig ude i andet spor, og efter bakken, hvor feltet var ved at finde deres pladser sad Propulsion i tredje par udvendigt, da den pludselig galoperede.

Dermed var den også diskvalificeret og ude af løbet.

Foran skiftede føringen med Timone Ek, Ave Avis og Athos des Elfes og sidstnævnte var førende ind i opløbet.

Fra tredje par indvendigt fandt Jean Philippe Monclin bag Timone Ek angrebsplads, da spanske Trebol ikke kunne holde ved længere, og Timone Ek angreb nu Athos des Elfes, der hurtigt gav i sig.

Italienske Timone Ek (Mr Vic) kunne gå til sejr i 1.12.1a/2100 m foran ligeledes italienske Orione Degli Dei (Conway Hall) med Roberto Andreghetti i 1.12.2 –  de to trænes begge af Philippe Billard – på tredjepladsen fulgte Ave Asis med Jean Michel Bazire, også i 1.12.2, mens endnu en italiener, Rod Stewart med Franck Ouvrie sluttede stærkt af ude i banen til en fjerdeplads i 1.12.3.

Indigious med Franck Nivard var nummer fem over mål, men blev diskvalificeret for urent trav i opløbet, og så gik femtepladsen til Erik Bondo-trænede Sugar Rey med Pietro Gubellini i 1.12.4.

Det var ikke just en indløbsrækkefølge spillerne havde regnet med.

De fem første heste over mål stod til hhv. 37,50, 189,8, 16,2-27,2 og 94,6 gange pengene!!!

Der var da heller ingen, der havde løst Quintet-spillet i rigtige rækkefølge!

I vilkårlig rækkefølge blev gevinsten 3.319,90 for 1 Euro.

Plads-odds var i øvrigt 9,00 – 29,40 – 4,90.