TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Præsentation – Cannon Flame

af | Nyheder

Aalborg-auktionen

26 Cannon Flame

Lysebrun hingst f. 2. juni 2014

  1. Zola Boko (se) – Asics Finder v. Buckfinder (us)

Opdrætter og anmelder: Familien Holmer, Horsens 75 65 64 99 – 40 83 05 10

Hamble Crowns lillebroder!

Cannon Ball

Cannon Ball

Cannon Flame har i Asics Finder samme moder som bl.a. Hamble Crown, der i flere sæsoner var en af dansk travsports allerbedste heste.

Hamble Crown startede i alt 80 gange i løbskarrieren og vandt 22 sejre, 12 anden- og 5 tredjepladser og i alt 2.513.989 kroner. Han satte rekord 1.11,7a/2100 meter.

Den første store sejr i karrieren kom som 4–åring, hvor Hamble Crown vandt Frosty Hanovers Mindeløb og siden Jydsk 4-årings Grand Prix. Det gjorde ham til en af storfavoritterne til Dansk Trav Derby, men her galoperede han og sluttede uplaceret.

Som 5-åring startede han bl.a. i Europæisk 5-års Championat på Vincennes, hvor det blev til en fjerdeplads i ny rekord 1.11,7a/2100 m bag Mara Bourbon, men foran bl.a. Meaulnes Du Corta.

Året efter havde han karrierens bedste sæson med sejr i såvel indl. afdeling som finalen i Sølvdivisionen i V75.

Desuden startede han fem gange i Frankrig og opnåede to sejre, to anden- og en tredjeplads – de fem starter gav alene omkring en halv million kroner i præmier, og totalt blev præmiekontoen forøget med mere end 1 million kroner.

Efter et mellemår som 7-åring, var Hamble Crown atter på toppen som 8-årig, hvor han vandt over 700.000 kroner.

Hamble CRown

Hamble CRown

Moderen, Asics Finder har i alt fået 10 afkom – ser vi bort fra 2-årige Bailey Flame og Cannon Flame, så har syv ud af otte afkom været til start og har mindst løbet 1.16,6!

Bailey Flame trænes af Familien Holmer og kunne let være gjort klar til start som 2-åring, men det er ikke sket på grund af mangel på tid – hun ventes derfor først til start som 3-åring.

Mangel på tid er også grunden til, at Cannon Flame udbydes på auktionen i Aalborg. Det er således første gang, at et afkom efter Asics Finder sælges på auktion.

Det er fint blod, der er i Asics Finder – ja, noget af det bedste, der findes i Danmark!

Tarok er således morfar til Asics Finder – og således oldefader til Cannon Flame!!!

Cannon Ball

Cannon Ball

Asics Finder er efter Buckfinder og ud af Gyro.

Gyro er efter Tarok – og Napalm, og det var en af datidens mest hotte afstamninger.

Tarok kan alle huske, og Napalm var en anden stjerne fra Stald Kima, som Karl og Jørn Laursen vandt mange løb med i 79-erne.

Napalm blev også moder til Derbyvinderen Duvil, der er trekvartsøster til Gyro!

Det er også stærkt blod, der ruller på fadersiden med avlssensationen Zola Boko som fader til Cannon Flame.

Zola Boko’s ældste årgang er tre år gammel og har allerede leveret så fornemme resultater, at man roligt kan sige, at Zola Boko fik et gennembrud med sin første årgang.

Tomas Malmqvist-trænede Tunika er foreløbig mest vindende med fantastiske 2 millioner kroner på præmiekontoen. Tunika er senest inder i imponerende 1.12.5a/2140 m!!

Såvel Fatima Boko som Farzad Boko har begge løbet 1.12,2a/1640 m og er med i E3 Finale, Kort i V75-spillet på lørdag. Det samme er Conny Sisu med rekord 1.12,7!

Zola Boko har den franske tophingst Goetmals Wood som fader, mens moderen er Big Blue Kitten (Pine Chip). Hun er også moder til tophesten Yarrah Boko 1.09,7 – 11,1 mio. kr.

Zola Boko

Zola Boko

Zola Boko havde en kort, men flot løbskarriere, der desværre måtte afbrydes på grund af en alvorlig benskade,

Han nåede at vise sit store talent ved at vinde UET’s 3-års Championat sikkert på Vincennes i 1.11,6a/2100 m, hvad der var Europarekord på den tid. På Vincennes vandt han også Prix Henri Cravoisier foran de bedste franske heste i årgangen.

Zola Boko startede blot 11 gange, vandt 7 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og 1.9 mio. kroner.

Cannon Flame er eneste afkom efter Zola Boko, der har været udbudt til salg på en dansk auktion i år!

Zola Boko er fuldtegnet i Sverige.