TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-hest diskvalificeret

af | Nyheder

For anden gang inden for kort tid blev en af Panamera Racings heste diskvalificeret fra en topplacering på en fransk travbane.

I sidste måned var det Aron the Baron, der blev diskvalificeret fra en førsteplads på Vincennes på grund af urent trav – og dermed mistede ejeren Panamera Racings en præmie på 40.500 Euro.

Onsdag eftermiddag var staldens This is It nummer tre over mål i et montéløb på Laval-banen, men nogle minutter senere blev hun diskvalificeret for urent trav.

Dermed forsvandt en tredjepræmie på 4.200 Euro.

This is It er nummer tre over mål, men bliver diskvalificeret. Foto PMU

I alt har de to diskvalifikationer kostet Panamera Racing omregnet 335.000 kroner i mistet præmiepenge!