På stutteribesøg med prominente personer – læs anden del af rejsebrevet fra Lexington.

På tirsdag er det første auktionsdag i Lexington og inden da er der travlhed på stutterierne, for her er der besøg af potentielle købere, der vil se på de udbudte åringer.

Vor lille gruppe på fire personer, Freddy Christensen, Gunner Christiansen, Knud Erik Ravn samt undertegnede, startede lørdagen med at køre til Brittany Farms, der er et af USA’s største og fineste stutteriet.

Imidlertid gik der noget galt med vejvisningen, men intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget – og stutterier er der jo mange af, rundt om Lexington.

Vi kom altså til at køre i modsat retning – det er noget med at vælge nord eller syd på vejene – og så var vi på vej til Paris!

Rolig nu – vi er i USA – og ikke i Frankrig, men uden for Lexington ligger byen Paris.

Selv om det er 17 år siden jeg sidst var i Lexington, kunne jeg nu erindre denne vej og udtalte med stor autoritet, at lidt længere fremme – på højre hånd – ville der være et stort træningscenter for galopheste.

Og det stemte – naturligvis!

Vi kørte ind for at se nærmere på lokaliteterne på The Thoroughbred Center, som er navnet på anlægget.

Der er plads til mere end 1.000 heste og der er to store træningsbaner.

Når man ved, hvor stor og hvor mange penge, der er i amerikansk galopsport, var det noget overraskende at se dette sted, der fremstod nusset og ikke særligt pænt vedligeholdt.

Der var ikke mange heste på banen, men måske hænger det samme med, at det først er på fredag i næste uge, at der er løb på Lexingtons galopbane, Keeneland, og at trænere og heste derfor ikke er ankommet endnu.

Efter en rundtur ved staldene kørte vi mod Paris.

Det er erfarne Lexington-herrer jeg er med, og da nu Brittany var ude af billedet, blev det bestemt at vi ville køre til ACL Farm samt til Hunterton.

Vi kom til Paris, og fik også drejet ud ad den rigtige vej og videre gennem det smukke og let kuperede landskab med hestefolde på begge sider af vejen.

ACL Farm, som afdøde John Erik Magnusson grundlagde og drev og som nu føres videre af hustruen og to døtre, er lidt tricky at finde, men som sagt – trioen er erfarne og kender området omkring Lexington, så i blot andet forsøg fandt vi den rigtige vej, der førte op til ACL Farm.

Det har regnet meget i Kentucky i september, og regnen havde været hård ved vejen op til ACL Farm, hvor hovedbygning og stalde ligger på en bakketop.

Oppe ved staldene var man da også i gang med at lægge ny belægning ud.

I foldene gik nogle heste og ud fra stalden kom Magnussons hustru, Ann Christin Lorentzon trækkende med en hest, der skulle på fold.

Vi præsenterede os og fik en lille snak, men det var tydeligt at man havde travlt, selv om man ikke havde heste, der skulle på auktion.

Så vi drog hurtigt videre – til Hunterton Farm at Stoner Creek, som der er det officielle navn.

Stoner Creek er et historisk navn i amerikansk travsport – det var her hvor bl.a. Nevele Pride var opstaldet, og det lille hus ved en fold, hvor hingsten permanent var opstaldet, står stadig – og skiltet tydeligt med ”Nevele Pride”.

Stedet drives af Steve Stewart og hans hustru Cindy, og de har travlt i disse dage.

De er ikke alene opdrættere, men også agenter for andre opdrættere, og har ansvaret for omkring 120 åringer, der skal på auktion i Lexington.

Og vi er ikke de eneste, der har fundet vej til Hunterton.

Foran en af staldbygningen er nogen i gang med at se på en åring.

Da vi kommer nærmere kan vi se, at det er USA’s største træner Ron Burke, der er i gang med at bese en åring.

Ron Burke har i år samlet en gruppe hesteejere, med henblik på at købe flere dyre åringer på de kommende auktioner. Han vil vinde Hamabletonian 2020!

En ny åring kommer ud og bliver præsenteret.

-Her har du den næste Mission Brief, siger Steve Stewart til Ron Burke, som jo netop trænede Mission Brief, der var nummer to i Hambletonian til Pinkman.

Den næste Mission Brief er katalognummer 35 Crucial – en hoppe født den 5. marts 2017 efter Father Patrick – Jolene Jolene v. Muscle Hill 1.09.7 – 231.673 dollars. Det er moderens første afkom.

En sortbrun hoppe som vurderes meget nøje.

Spændende skal det blive at se, hvad den sælges for på mandag!

Steve Stewart hilser på os – og spørger, hvad vi gerne vil se.

Hr Ravn er meget interesseret i afkom efter Wishing Stone, men dem var der jo ingen af, men afkom efter  Archangel og Father Patrick – dem ville vi da gerne se.

Og så går Steve Stewart i gang med at organisere fremvisningen for os danskere.

120 åringer kan man ikke have på samme sted, så vi kører rundt til først en anden staldbygning og derfra videre om på den anden side af byen Paris, hvor Stewart for 7 år siden har købt en ny farm, Woodlawn Stud, hvor han har lavet flere staldbygninger og nu er i gang med at renovere hovedbygningen, der er over 200 år gammel.

Blandt de åringer vi får forevist ude på Woodlawn, falder vi især for 159 Tumult, der er en pæn stor hingst efter Father Patrick og ud af den ustartede Graceful Kelly v. Muscles Yankee.

Hendes moder er Graceful Touch, der efter en fin væddeløbskarriere også har været en succes i avlen som moder til Hambletonianvinderen Muscle Massive og til den succesrige avlshingst Muscle Mass – der begge også har Muscles Yankee som fader!

Så en Father Patrick hingst på en helsøster til Muscle Massive og Muscle Mass!

Den bliver nok dyr!

Mens både Ron Burke og vi er på Woodlawn, kommer Åke Svanstedt også for at se på åringer.

Han er lidt mere selskabelig end Ron Burke, og vi får en lille snak om bl.a. den svenske krones værdi.

For os slutter besøget og vi kører tilbage til Lexington – klokken er efterhånden blevet 13.30, så det er frokosttid, og den erfarne trio ved lige nøjagtigt, hvor den frokost skal indtages.

Restauranten Happy Dragon tilbyder en omfattende buffet for 9,95 dollars – blot omkring 65 kroner – en øl til 2,50 dollar – en cola til 1,50 dollars – og buffeten var ganske fortrinlig!

På vej tilbage til hotellet aflægger vi et besøg i The Liquor Barn, og det er den absolut største forretning med spiritus, vin, øl og vand jeg nogensinde har set.

Hvilket udvalg – og især af Bourbon, som jo er nationaldrikken i Kentucky.

Priserne er gennemgående på dansk niveau – ja, måske lidt højere for nogle mærker.

Vi gør vore indkøb og tager tilbage til hotellet, hvor eftermiddagssolen nydes på en lille terrasse.

Der var løb på The Red Mile lørdag aften, men der var overvejende pacer-løb, så dem stod vi over.

Søndag er der trav på programmet og bl.a. skal Gunner Christiansens fine 3-åring, Shoshie Deo starte i en afdeling af Bluegrass Stake med en samlet præmiesum på 121.000 dollars