TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet – 19.12.2018

af | Nyheder, På Biddet

Jan Dahlgaard har ret – det er billigt at få trænet en travhest i Danmark. Men det ender alligevel med at være dyrt.

Skive-træneren Jan Dahlgaard tager 200 kroner excl. moms omdagen for at træne, passe, fodre og have opstaldet en hest – og det er alt for lidt efter hans opfattelse.

Dahlgaard har ret!

200 kroner for at få trænet og passet en travhest om dagen er virkelig meget billigt – alene henset det timeforbrug, der går til.

Hvis jeg skal have en håndværker på besøg, så er time prisen på omkring 500 kroner + moms og kørsel og eventuelt materialeforbrug.

200 kroner dagen betyder en månedsregning på 6.000 kroner + moms 1.500 kroner – i alt 7.500 kroner.

Men det er vist de færreste hesteejere med hest i professionel træning, der ser sådan en regning.

Den vil med stor sandsynlighed være væsentligt større for hesten skal beskæres og have sko. Den bliver tilset af en dyrlæge og så er der indskud til storløb, evt.  procenter af vundne præmier, transport til løb på andre baner etc.

10.000 kroner + moms om måneden er ikke en ualmindelig regning at få for en hesteejer med hest i professionel træning.

Og så er det nok lavt sat!

Gennem årene har danske travtrænere forsøgt at holde træningsprisen nede for at holde på hesteejerne, men jeg ikke har indtryk af, at priserne på sko, transport og dyrlæge er stået ret meget i stampe – tværtimod!

Inden for rejsebranchen er konceptet – all inclusive – blevet særdeles populært.

Kunne man forestille sig et lignende koncept for træning af en trav- eller galophest?

For mange år siden havde man på Charlottenlund Travbane ensundhedsordning, hvor man betalte et beløb pr hest pr måned, og det omfattede så bestemte ydelser.

Det kunne måske genopfindes?