USA-turen lakker mod enden – hjemrejsen påbegyndes i dag – det sidste rejsebrev skrevet i USA.

Mættet med indtryk fra væddeløbene på The Red Mile, fra auktionerne på Fasig-Tipton, de sociale oplevelser med andre danskere og amerikanere, sidder jeg her på hotelværelset og skriver dette rejsebrev.

10 intensive dage er ved at nå sin afslutning.

Aalborg-trioen Freddy Christensen, Gunner Christiansen og Knud Erik Ravn har sagt farvel, og er mens dette skrives på vej mod Cincinnati, hvorfra de via Washington skal flyve til Danmark.

Jeg har endnu nogle timer inden jeg skal med fly herfra Lexington til Chicago og derfra med SAS hjem til Danmark.

Hvis der er noget, der virkelig har overrasket mig på denne tur, så er det …………

Vejret!

Inden afrejsen sagde prognoserne, at det ville blive 20-21 grader og med mange regnbyger.

Vel, regnen kom ind i mellem, men oftest om natten – og ellers var det meget korte, men dog meget kraftige byger.

Men temperaturen sneg over 31 grader og luftfugtigheden var høj, så man behøvede overhovedet ikke at bevæge sig, for at svede.

Og på grund af den stærke varme måtte garderoben fornyes på et par shorts.

Tre par lange bukser, en stor trøje, en wind-breaker og en vindjakke var ligesom ikke sagen at have som valg til påklædning i Lexington i de forløbne dage.

I staldene på The Red Mile stod der elektriske blæsere uden for de fleste af boksene for at gøre tilværelsen lettere for hestene.

I nogle af de meget gamle staldbygninger var der ulideligt varmt, når man kom derind.

Men varmen betød også, at hestene i løb præsterede fantomtider, og et spørgsmål, der gennem tiden har været oppe mange gange, meldte sig naturligt!

Hvor ender vi henne?

Hvor hurtigt kan travere løbe?

Hestene bliver tidligere og tidligere udviklet.

2-åringer løber snart lige så hurtigt som 3-åringerne, og i hvert fald i USA, ser vi ingen naturlig udvikling, jo ældre en hest bliver.

En amerikansk traver synes – generelt – at kulminere som 3-åring.

Den amerikanske traver er velskolet og optræder meget eksemplarisk.

Efter en åring er kommet i træning er det slut med leg og de store udfoldelser.

Hestene bliver som lydige hunde, der følger deres oppasser.

Vi ser ingen kåde heste på staldterrænnet i USA – eller på løbsbanen.

Dette er selvfølgelig en generel betragtning, for ingen regler uden undtagelser, men for betragteren virker det som om, at enhver personlighed er frataget de amerikanske travere, fordi de skal passe ind i de rammer, der nu en gang findes.

Der var dog en hest, der efter min mening skilte sig ud på The Red Mile søndag eftermiddag, og det var Tactical Landing, som trænes og køres af Jimmy Takter.

Det er en stor og flot sortbrun hingst, der nærmest svævede henover banen.

Den imponerede voldsomt ved at vinde den første afdeling i Kentucky Futurity, men skuffede i finalen, hvor den var i galop over mål på en femteplads.

Forventningerne har altid været store til Tactical Landing, for den er helbroder til tophoppen Mission Brief, og som åring var der så stor interesse for den, at Tactical Landing blev solgt for rekordprisen 800.000 dollars.

En sejr i finalen i Kentucky Futurity ville unægtelig have pyntet på CV’et for den kommende avlshingst.

Mens vi andre drager tilbage til Europa fortsætter storløbene i USA.

Det næste store løb er Breeders Crown, der afvikles lørdag den 27. oktober på Pocono Downs.

Udover det rent sportslige, der er lagt op til, så er denne løbsdag speciel ved at der kun tages 15% i afgift ud af totalisatoromsætningen – normalt tages der i USA 23%.

I de kommende dage kommer mere fra USA.

Bare rolig!