TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet – 08.05.18

af | Nyheder, På Biddet

Om Herpes Virus – Norge spiller til Danmark på søndag – Og i Kina er der nogen, der har mange penge

Intet nyt er godt nyt, og især i forbindelse med den smittefarlige Herpes Virus, der har været i ridesportskredse inden for de seneste uger på Fyn.

I sidste uge tog dyrlæger flere blodprøver, der er analyseret for forekomst af herpesvirus og andre typer smitsomme sygdomme, og man fandt ingen positive prøver på Herpes Virus 1. Derimod er der fundet to positive prøver på Herpes Virus4.

SEGES, Dansk Rideforbund og Danske Dyrlæger konstaterer i en pressemeddelelse at

Det er positivt, at der ikke er fundet type 1 virus i denne omgang, men vi skal være opmærksomme på, at herpesvirus er en virus som 60-80% af vores voksne heste bærer i kroppen. Det vil derfor være forventeligt, at der findes positive prøver ind imellem.

Målet er at holde øje med eventuel spredning af den ”aggressive” udgave af herpesvirus type 1, som har været konstateret i enkelte besætninger på Fyn. Vi er tilfredse med, at der foreløbig ikke er tegn på spredning af denne udgave.

Husk at blive ved med at holde øje med hestenes temperatur – en indsats, der virkelig flytter noget i denne sammenhæng.

Til løbene på Fyens Væddeløbsbane i lørdags indførte Dansk Trav Centralforbund nogle restriktioner for adgangen til staldterrænnet.

Dette vil fortsat være gældende på de baner, der har løb i denne uge.

På den internationale løbsdag på søndag på Lunden, vil hesteejere dog få adgang til staldområdet, men man henstiller kraftigt om, at de kun besøger den stald, deres hest er opstaldet i.

Desuden har DTC opfordret alle til ikke at transportere løbsheste og avlshopper sammen, ligesom man også har bedt de ansvarlige for pony-sporten om at være agtpågivende og tage temperatur på ponyerne.

Norge spiller med

På Copenhagen Cup-dagen er der et internationalt V75-spil på programmet, og da det er ATG, der er arrangør af den spilleform, så er Norsk RiksToto med!

Så i hvert fald til V75 spiller nordmændene med i puljen på Charlottenlund Travbane på mandag.

Johnny Takter

Johnny Takter, der søndag aften meddelte at han har besluttet at stoppe med at køre væddeløb, vandt sin sidste start på Halmstad Travet tirsdag eftermiddag.

Johnny Takter køre Ola Samuelsson-trænede Hashtag River til sejr – i skrivende stund er Johnny Takter nu på vej til Solvalla, hvor han skal køre i aften.

Et dyrt kontingent

At galopløb er populært i Hong Kong er en kendt sag, og inden for få år er der store muligheder for at galopsporten også bliver udbredt i Kina.

Kineserne er allerede begyndt at investere i fuldblodsheste i England, Frankrig og USA, og The China Horse Club er medejer af 10 heste, der startede på Churchill Downs i Kentucky i weekenden,.

Klubben er bl.a. medejer af Justify, der vandt af Kentucky Derby samt Audible, der blev nummer fire.

Ifølge en artikel i New York Times koster det 1 million dollars at blive medlem af The China Horse Club – og der er 200 medlemmer!!!

Nogen i Kina har penge!!