TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet – 05.09.2018

af | Nyheder, På Biddet

Om pensionister og entré priser

På derbydagen mødte jeg en god ven  og hans hustru.

De er egentlig mest interesseret i galopløb, men nu havde de erfaret, at der var travderby og havde taget konens søster og mand med til derbydag på Charlottenlund Travbane.

Jeg gav dem nogle tips til løbene – og selv om disse tips ikke holdt 100%, så var de ikke helt ved siden af.

Mødte parret igen forleden og spurgte selvfølgelig ind til deres oplevelser på derbydagen.

Jo, de havde haft en god dag, og den med de røde hatte som Derbysponsoren Danske Spil/DanToto havde udleveret, syntes de var morsomt og var med til at gøre dagen farverig.

-Men hvorfor er der ikke en pensionistpris, spurgte Jan, der er 70+.

-På galopbanen var det halv pris til Derbyet for os pensionister. Jeg tror, at man får flere pensionister til at komme til væddeløb, hvis der er en rabatteret pris til dem – og sådan er det jo mange steder efterhånden, sagde Jan.

Tidligere havde Charlottenlund Travbane faktisk gratis adgang for pensionister og unge under 18 år, men det er afskaffet, og der er ingen speciel rabat for hverken pensionister – eller studerende, som f.eks. Klampenborg Galopbane har.

På Galopbanen opererer man fast med to priser.

En ved forsalg og en ved døren.

Entréen er i forsalg 50 kroner pr person, men kun 35 kroner for pensionister og studerende.

Ved døren er entréen 75 kroner pr. person, men 60 kroner for pensionister og studerende.

Klampenborg Galopbane er den eneste de danske væddeløbsbaner, der opkræver entré, der giver rabat til såvel pensionister som studerende.

På Charlottenlund Travbane kunne man i forsalg købe entré til derbydagen for 100 kroner, men i døren 150 kroner. Unge under 18 år havde gratis adgang.

Den normale entré på Charlottenlund Travbane er 30 kroner – og unge under 18 år gratis.

På Fyens Væddeløbsbane tager man 30 kroner i entré – ingen pensionistrabat og unge under 15 år har gratis adgang.

På Jydsk Væddeløbsbane er der normalt gratis adgang, men på storløbsdage opkræves 50 kroner i entré – og unge under 16 år har gratis adgang.

Også Racing Arena Aalborg har normalt gratis adgang, men opkræves entré går unge under 16 år gratis ind.

På Skive Trav koster det det 30 kroner i entré, men her går unge under 18 år gratis ind.

Billund Trav har gratis adgang til alle løbsdage.

På Nykøbing F Trav er entré prisen 30 kroner og gratis adgang for unge under 18 år.

På Bornholms Brand Park skal man af med 50 kroner i entré, men også her kommer unge under 18 år gratis ind.

Ud fra ovenstående kan altså konkluderes, at det kun er på Klampenborg Galopbane, at pensionister og studerende slipper billigere i entré.

Der er forskellige opfattelser af ”unge-alderen” – nogle slipper unge op til 18 år gratis ind, andre 16 og eller 15 år.

Det var vel et punkt, der let kunne harmoniseres – travsporten er en familiesport, og det kan være svært at forstå af Jonas eller Elise på 17 år ikke kan komme gratis til væddeløb på banerne i Odense og Aalborg.

Og så var det vel en idé om travbanerne ikke skulle overveje at give pensionister et nedslag i entré prisen.

Det kunne måske give lidt flere tilskuere på banen.