TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Outsiderchance til Tripolini VP

af | Nyheder

Det bliver svært for Tripolini VP med Pierre Vercruysse at følge op til staldkammeraterne Onceforall face og Amour du Coglais sejre, når den i eftermiddag starter på Vincennes.

Det er et hårdt selskab og vel ikke en optimal distance Tripolini VP i eftermiddag skal ud i på Vincennes.

Team Juel sender staldens flagskib, Tripolini VP til start i Prix du Lanquedoc over 2850 meter volte _ et løb, der er åbent for 6-10 årige heste, der max har tjent 600.000 Euro – Tripolini VP har tjent 342.274 Euro.

I de fleste tips er Tripolini VP rangeret fra nummer 5 – 7 og det ventes at han giver over 15 gange pengene igen som vinder.

Tripolini VP med Pierre Vercruysse, Foto Gerard Forni

Det bliver nok svært at vinde i et felt, der har Ble du Gers med Jean Michel Bazire og Carabinieri med Franck Nivard som favoritter, ligesom man ikke skal overse den finske Ranch Kelly med Hannu Torvinen.

Løbet køres som 3. løb med start klokken 14.20.

Senere på dagen er der nogle andre sportslige lækkerbidskner, idet Frankrigs bedste 3-åringer er til start.

I hingstenes opgør, Prix Abel Bassigny er der lagt op til et spændende møde mellem to skrappe Ready Cash-sønner, Face Time Bourbon med Björn Goop og Fabulous Wood med Matthieu Abrivard – de har begge vundet løb på stribe, men mødes nu for første gang!

Face Time Bourbon er favorit.

De 3-årige hopper mødes i Prix Reine du Corta, og her er det mere åbent med Fashion Queen (Ready Cash) med Ertic Raffin som favorit.

DanToto har spil til Vincennes, hvor 1. løb starter klokken 13.10