TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Outsider-sejr i Svenskt Derby

af | Nyheder

Det blev hoppen Dorcia redet af Carlo Lopez, der kunne vinde den 100. Svenskt Derby på Jägersro Galopp søndag eftermiddag – og det var noget af en overraskelse.

Der var ikke den store tiltro – hverken hos eksperter eller spillere – til den brune hoppe Dorcia (Henrythenavigator) med Carlo Lopez og trænet af Lennart Reusterskiöld Jr, men Dorcia viste sig stærkest i opløbet og nedkæmpede sikkert næstfavoritten Stricker med Alexandre Dos Santos, der ellers havde fået krammet på favoritten Gold Tyranny med Jacob Johansen.

Sidstnævnte er i øvrigt opdrættet på Fyn af Stald Jupiter, der solgt den på Åringsauktionen 2015 for 300.000 kroner.

Dorcia sejrede sikkert med trekvart længde og fik ikke mindre end 1.5. mio SEK i førstepræmie.

Dorcia var en af løbets mindst spillede heste – hun gav odds 54,23 som vinder i 8,77 i Plads

Dorcia blev som åring solgt på Arqana October Sales i Deauville til agenten Morten Buskop for 40.000 Euro – 300.000 kroner. Dorcia blev købt til Stall Q C, og sat i træning hos Reuterskiöld Jr.

Inden Derbysejren var hendes bedste præstation en andenplads i Dianalöppning –  det svenske  1000 Guineas.

Den svenske Derbydag var i høj grad præget af det sure sommervejr med regn og dis, men alligevel kom der 5.218 personer til Jägersro for at være det 100. Derby.

Det var cirka 2.000 flere end i fjor!