TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

On Track Piraten klar til Olympiatravet

af | Nyheder

Evigt unge On Track Piraten er klar til Olympiatravet på Åby den 28. april efter en fin sejr i det første udtagelsesløbet på Romme.

Ude i banen speeder On Track Piraten frem til sejr nummer 40 i karrieren. Foto Kanal 75

10 år og stadig på toppen.

On Track Piraten (Kool du Caux) synes nærmest uopslidelig, og den kan fortsat begå sig på højeste niveau.

Søndag eftermiddag vandt den sin tredje sejr på Romme i fire starter i år i det første udtagelsesløb til Olympiatravet på Åby.

Zenit Brick med Bjørn Goop var løbets store favorit, men On Track Piraten med sin træner Hans R. Strömberg gled forbi til sejr i 1.12.7a/2140 m foran Zenit Brick i 1.12.8.

Det var start nummer 125 i karrieren og sejr nummer 40 til den sortbrune vallak. 27 af sejrene er vundet er Rikstoto-løb!

Med førstepræmien på 200.000 kroner har On Track Piraten nu indløbet flotte 16.070.505 SEK.

I søndagens V-75-spil blev der på ny jackpot, idet der ikke blev gevinster til rækker med 5 rigtige.

Dermed er der igen over 50 millioner kroner i førstepræmiepuljen til 7 rigtige på lørdag, hvor der er V75-finaler på Solvalla.