TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Olympiatravet tager form

af | Nyheder

maharajahts

Nedtællingen til årets første storløb i Norden er i gang med mindre end tre uger til finalen i Olympiatravet på Åby nærmere betegnet lørdag d. 26. april.

Fire heste er kvalificeret via de første to indledende opgør, og på lørdag fordeles yderligere to pladser i en på papiret noget tynd Gulddivision. Der er ganske vist sæsondebut for både Elitlopps-deltageren Formula One og for sidste års derbytoer Porthos Amok , men feltets øvrige deltagere på siges at være på det mere beskedne niveau.

Startlisten til lørdagens kvalifikation, der indgår i endnu en jackpotrunde inden for V75 er følgende:

1 Kash’s Cantab – Björn Goop (Stig H Johansson)

2 Formula One – Örjan Kihlström (Reijo Liljendahl)

3 Kaffir Face – Lutfi Kolgjini

4 Perfectly Enough – Erik Adielsson (Stig H Johansson)

5 Porthos Amok – Stefan Melander

6 Solvato – Veijo Heiskanen

7 Tidied Accelerator – Per Lennartsson (Stefan Melander)

8 Fawkes – Peter Untersteiner

9 Dileva Käll – Daniel Redén

10 Macho Gossip – Åke Lindblom

Set med danske briller kunne det have været interessant at se en O’Grady til start på lørdag, men den har som tidligere annonceret det foreløbige mål indstillet på Ligafinalerne førstkommende søndag.

Ret beset er O’Grady vel eneste danske bud på en plads i denne klasse. Flemming Jensens øvrige kanoner er under opbygning, Classic Grand Cru er på sygelisten, alt imens storløbene herhjemme traditionelt først skydes i gang med Musketerdagen i Skive.

Naturligt nok for årgangshestene og perfekt for Skive-banen, men navne som Stelton og Stand And Deliver kunne have været interessante at se lidt tidligere ude i en sæsonplan, der allerede i løbet af april og maj indeholder de største løb på den nordiske scene.

Maharajah mod titelforsvar
Med to indledende opgør til finalen i Olympiatravet afviklet er fire navne allerede givet til den endelige startliste. Det samme er også Prix d’Amerique-vinderen Maharajah, der har fået pladsen som titelforsvar og som eventuelt i løbet af mandagen skrives til start i Bollnäs.

Der er desuden afleveret et wild card til norske Yarrah Boko, der med bl.a. tredjepladsen i Prix d’Amerique har haft en forrygende vinter i det franske. Med endnu tre pladser at kæmpe om i de to sidste indledende opgør i Gulddvisionen mangler der reelt kun at blive afleveret ét wild card for at gøre feltet til Olympiatravet komplet. Og mon ikke det går til en franskmand…

Følgende er foreløbigt klar til Olympiatravet:

Maharajah (titelforsvar)
Sanity
Harry Haythrow
Noras Bean
Mr Picolit
Yarrah Boko (wild card)