TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Også i Sverige!

af | Nyheder

Også i Sverige kan en startvogn drille og ikke fungere, som den skal. Det fik man at se i aftes på Åby Travet, hvor begge banens startbiler nægtede at arbejde.

En official-bil trådte ind i stedet for banens startvogn og kørte foran feltet i startmomentet, Kanal 75

En official-bil trådte ind i stedet for banens startvogn og kørte foran feltet i startmomentet, Kanal 75

Det var under starten til 5. løb, at Åby Travets startvogn pludselig satte ud. Til alt held klarede deltagerne sig ude om den humpende startvogn.

Reservestartvognen blev fundet frem, og starten blev afviklet, men så fik også den problemer, og resten af programmet – herunder V86-løbene – måtte afvikles med linjestart.

– Jeg ved, at de havde testet begge startbiler klokken fire om eftermiddag, og da fungerede de begge upåklageligt, fortæller Bo Falsig, der er træner og bestyrelsesmedlem i Åby Travet.