TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt projektforslag: JVB bliver liggende

af | Nyheder

Onsdag middag blev et nyt projekt for området hvor bl.a. Aarhus Stadion og Jydsk Væddeløbsbane ligger, præsenteret og i projektet vil Jydsk Væddeløbsbane forblive, hvor den altid har ligget.

Der har efterhånden været flere planer fremme i Aarhus med baggrund i fodboldklubben AGF’s ønsker om at få et nyt og moderne super-stadion med plads til op til 20.000 tilskuere.

Den seneste plan blev præsenteret onsdag middag i Aarhus og er udarbejdet af arkitekterne Sleth og C.F. Møller sammen med en interessentgruppe, hvor bl.a. Jydsk Væddeløbsbane indgår.

I den nye plan fremgår det, at væddeløbsbanen skal blive liggende, men at flere folde vil blive nedlagt for at der kan bygges boliger, der skal fvære med til at finansiere hele projektet.

Foldene, der i dag ligger uden for banens område, skal i den nye plan etableres på inderkredsen af væddeløbsbanen.

Det påtænkes, at der skal bygges i alt 1.100 boliger, hvoraf den 350 -400 af dem skal bygges på en trekant foran Væddeløbsbanen.

Det betyder, at hvis denne plan føres ud i livet, vil der skulle laves en ny indgang til Jydsk Væddeløbsbane ned mod stadion.

Kilde Stiften.dk