TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nygård på 8. plads

af | Nyheder

Det var sandt for dyden ingen verdensstjerner, som NFT-amatøren Torben Nygaard havde trukket, da de to første afdelinger i kampen om EM for travamatørkuske i dag blev indledt på Halmsad Travet.

De to heste stod hhv til 367 og 263 i totoen, og det kan kun være fordi der har været meget sympatispil her fra Danmark, for hestene var chanceløse.

Torben Nygaard kørte optimale løb, og placerede sig bedst på en syvendeplads med Gladius, mens han nok kunne været endt længere fremme end på 9. pladsen med Holly Roni, hvis han havde forladt hesten og løbet selv i opløbet!!

EM truppen - dog ikke fuldtallig. Nogle af deltagerne kom meget sent frem.

EM truppen – dog ikke fuldtallig. Nogle af deltagerne kom meget sent frem.

Det andet løb vandtes af den italienske Rosnay (Love You) med svenske Håkan B. Andersson, der virkede som en overhest i dette felt. Parret vandt med omkring 30 meter i 1.16.1a/2140 m

Andersson var også med fremme i det 1. løb, hvor han blev nummer tre , og han fører EM-konkurrencen inden finale-løbene på Jägersro tirsdag aften, mens Italieneren Mauro Biasuzi, der også blev et og tre i de to løb, men som fik en piskebøde, er på andenpladsen. De har hhv. 25 og 24 points.

På tredjepladsen er det Piet van Pollaert, Belgien med 16 points.

På en ottendeplads har Torben Nygaard 13 points, og er således ikke sat helt af i medaljekampen!