TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Diamondwind

af | Nyheder

Diamondwind som ventet bedst i Grand Circle 3-års Championat for Hingste og Vallakker efter føring fra start til mål.

Peter Untersteiner kom, så og sejrede med Kriterievinderen Diamondwind (Wishing Stone), der tog sin tredje sejr på stribe efter en fin præstation.

Helt som ventet var den svenskejede hingst hurtigst afsted fra start, mens der var galop for næstfavoritten Dontpaytheferryman, og det gjorde bestemt ikke opgaven sværere for Diamondwind.

Da Vinci Peak kom tidligt frem til dødens, men galoperede umotiveret efter 900 meter og så sad Donatello Garbo pludselig udvendig for den førende, hvilket René Kjær næppe var tilfreds med.

Donatello Garbo leverede dog et fornem indsats fra dødens, men formåede ikke at true Diamondwind, der sejrede forholdsvis sikkert i tiden 1.15,3a/2140 meter.

-Han måtte kæmpe for det. Renés hest gik jo strålende, så der blev kamp, sagde Peter Untersteiner bl.a. i sejrsinterviewet med Fast Track.

-Han var vældig fin og afslappet i føringen. Jeg fik lov til at køre mit eget tempo, men han måtte strække på sig til slut og har nu vundet de to vigtigste løb.

Diamondwind med bl.a. danske Ole Madsen i ejerkredsen fik 170.000 kroner for sejren.