TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny dansk sejr i Berlin

af | Nyheder

Niels Thomsens franske 5-åring Errakis, der vandt i fredags i Berlin, var atter til start søndag og vandt igen.

Det har været tungt at få gang i karrieren på franske Errakis, der i Hermine d’Urga har samme moder som Prix d’Amerique-vinderen Oyonnax.

Efter Hamburg-træneren Olaf J. Schröder har overtaget træningen af Errakis (The Best Madrik) synes hesten at have fundet den rette melodi, og den har i hvert fald løbet meget mere stabilt i år end i de to foregående sæsoner.

I det tyske Derbymeeting på Mariendorf-banen i Berlin køres nogle løb med indledende afdelinger og finaler, og et sådant har Errakis med Jørgen Sjunnesson været til start.

I fredags vandt parret sikkert indledende afdeling i 1.16.8a/1900 m og denne søndag eftermiddag gentog Errakis præstationen ig vandt på ny efter behag i 1.16.6a/1900 m.

Mens der i fredags var 1.400 Euro i præmie så var der dobbelt op søndag, nemlig 2.800 Euro.

For spillerne gik det imidlertid den anden vej.

I fredags betalte Errakis 2,10 i odds – i dag var den kæmpefavorit til odds 1,10!

Errakis blev erhvervet på Arqana-Trot auktionen i 2016 for 13.000 Euro af den svenske træner Tomas Malmqvist, der trænede den indtil Schröder tog over.