TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nuncio: Masters-finalen næste

af | Nyheder

Det kunne se ud som om at Trotting Masters-finalen i Oslo den 18. september bliver næste start for Stefan Melanders verdensstjerne Nuncio.

Nuncio - Foto Kanal75.se

Nuncio – Foto Kanal75.se

Efter at have leget sig til sejren og 1 mill. SEK i Sundsvall Open Trot tyder en del på, at han går ud næste gang i løbet, hvor der er en førstepræmie på €192.000.

– Jeg kørte ham i går og han føles superfin hesten. Ja, det bliver måske sådan, at vi går til Oslo – det er absolut ikke umuligt, siger Stefan Melander.

– Örjan syntes, at der var meget sparet i lørdags og han pustede knapt i vindercirklen. Havde han været træt havde jeg nok ikke tænkt så meget på det, men nu gør jeg. Det ser vel ud til at jeg nok tager til Oslo med ham, slutter Melander.

De 12 heste som har sikret sig startret i finalen er:
1 Un Mec d’Heripre (Fabrice Souloy) – 3.150 points
2 Bold Eagle (Sébastien Guarato) – 2.800
3 Your Highness (Fabrice Souloy) – 2.700
4 Nuncio (Stefan Melander) – 2.600
5 Oasis Bi (Stefan P Pettersson) – 2.200
6 Propulsion (Daniel Redén) – 1.900
7 Timoko (Richard Westerink) – 1.850
8 Lionel (Fabrice Souloy) – 1.500
9 On Track Piraten (Hans R Strömberg) – 1.400
10 Mosaique Face (Lutfi Kolgjini) – 1.300
11 Anna Mix (Sofia Aronsson/Franc Leblanc) – 1.200
12 Bird Parker (Philippe Allaire) – 1.100

Usandsynligt virker det, at Bold Eagle kommer til finalen, men de øvrige er så absolut i spil til Masters-finalen.