TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu vinder Maven!

af | Nyheder

PRIX-DE-FRANCE-MAVEN

Maven har alle muligheder for at vinde sin første sejr i Europa i eftermiddag. Arkiv Gerard Forni

Den amerikanske hoppe, Maven har alle muligheder for at komme først over stregen i eftermiddag, hvor hun starter i V75-1 på Solvalla med Johnny Takter i sulkyen.

Det er sjette start for Maven på en Europa-turne, hvor bedste resultat foreløbig har været andenplads i Grand Criterium de Vitesse til Timoko.

I eftermiddag starter Maven (Glidemaster) i et hoppeløb, og da hun er en klasse over konkurrenterne, så bør hun vinde – også selv om startsporet er udvendigt på vingen og distancen er 2140 meter.

Fra morgenstunden er hun favorit på 59% af kuponerne og er eftermiddagens største favorit.

Normalt plejer gulddivisionshesten Digital Ink at være V75-spillets allerstørste favorit.

I dag er tiltroen ikke så markant til den store vallak, for pt er den kun favorit på 42% fulgt af Västerbointhenews med 29%

Er det distancen 2140 meter auto, der gør, at spillerne ikke tror så meget på Digital Ink (Superphoto Kosmos) – eller er det en fornemmelse af, at nu kommer nederlaget efter seks sejre i træk?

Ja, og det kunne jo endda have været otte sejre i træk, men i Guldfinalen i november på Solvalla, blev Digital Ink slået af Nahar. 14 dage forinden havde den vundet på Eskilstuna.

Hvis Digital Ink skal besejres så tror jeg mere på at det bliver enten  Dreams Take Time eller Kash’s Cantab, der gør det.

Flemming Jensen er med i V75-finalerne med tre heste.

I Gulddivisionen starter han Montgomery Hill, som han selv kører, mens Jørgen Sjunnesson sidder bag Obi-Wan.

I Maven-løbet er Flemming Jensen bag Jumble Ås.