TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nivard vandt for Bondo

af | Nyheder

Tirsdag aften sendte Erik Bondo den 4-årige italienske Love You-søn Ultra Wind Bi til start på Vincennes med Franck Nivard i sulkyen, og parret vandt let.

Erik Bondo har en ny tophest på vej i den billedskønne Ultra Wind Bi, der tirsdag aften kunne føre Gruppe III-løbet Prix Camille det meste af vejen med Franck Nivard i sulkyen.

Ultra Wind Bi og Nivard, der var favorit til 2 gange pengene,  bestemte alt i løbets sidste fase og sejrede sikkert i 1.15.7/2850 m volte foran Jerry Mom (Ready Cash) med Nicolas Roussel i samme tid. Jerry Mom, der er helbroder til Traders, gik en stor del af løbet i dødens, men hængte godt på ind i mål.

Tredjeplads til Dostoievsko (Ganymede) med Jean Michel Bazire, der blev kørt offensivt i løbets første fase, men siden sad i vinderhullet og kom hjem i 1.15.8.

Ultra Wind Bi vinder let for Franck Nivard

Ultra Wind Bi, der som åring kostede 15.000 Euro, fik 36.000 Euro for sejren og har nu tjent 155.274 Euro i karrieren.

I år har den startet fem gange og har vundet fire sejre!

For Franck Nivard var det hans sejr nummer 102, og han er klart i spids på kuskelisten foran Bazire, der har 71 sejre.

Frankrigs bedste 3-åringer mødtes i Gruppe II-løbet Pric Kalmia doteret med 120.000 Euro.

Her sad Nivard også bag favoritten, Eros du Chene (Un Amour d’Haufor), men et løb i dødens kostede for meget, og den var chanceløs for at true førende Ecu Pierji (Tucson) med Matthieu Mottier fra Sebastian Guaratos træningskvarter.

Ecu Pierji tog sin sjette sejr i blot otte starter i 1.15.1/2700 m volte, mens Eros du Chene blev nummer to i 1.15.5.

Der var 54.000 Euro i førstepræmie.