TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nahar holdt sig ved jorden

af | Nyheder

Elitloppvinderen Nahar med Robert Bergh i sulkyen kunne i nat gentage sejren fra i fjor i Norrbottens Stora Pris på Boden-banen i Nord Sverige.

Udvendigt har Nahar med Robert Bergh fået grebet på Raja Mirchi med Adrian Kolgjini. Kanal 75.

Udvendigt har Nahar med Robert Bergh fået grebet på Raja Mirchi med Adrian Kolgjini. Kanal 75.

I en meget spændende opløbsdyst med Raja Mirchi fik Nahar (Love You) overtaget kort før ml og vandt i1.11.8a/2140 m – samme tid til en tapper Raja Mirchi med Adrian Kolgjini, mens rygkørte Beer Summit med Ulf Ohlsson tog tredjepladsen i 1.12.0.

Beer Summit var hurtigst ude og åbnede efter 1.11.1, hvorefter Adrian Kolgjini sendte Raja Michi afsted fra andet par udvendigt og snart var spids. Tempet 1.11.9/1000 m.

Nahar lå da som en af de sidste feltet, men med 1000 meter tilbage sendte Bergh den fremad, og parret kom op udvendigt i dødens på Raja Mirchi.

Nedad sidste langside begyndte Robert Bergh for alvor  sit angreb med Nahar, og det bed godt for den 9-årige vallak.

Opløbssvinget rundt var Nahar fremme udvendigt på Raja Mirchi, og der var således lagt op til en spændende to hestes dyst ned gennem opløbet.

Og den fik man.

Målfoto af den tætte opløbskamp, hvor Nahar vinder foran Raja Mirchi.

Målfoto af den tætte opløbskamp, hvor Nahar vinder foran Raja Mirchi.

Det kunne gå til hver siden, men til slut viste Nahar sig som den stærkeste og vandt med hals foran Raja Mirchi.

Førstepræmien var på 1 million SEK:

Det var årets anden sejr for Nahar, der har haft svært ved at gå fejlfri.

Men måske var dette et vendepunkt.

Nahar er allerede anmeldt til start igen på torsdag på Dannero i et løb med 50.000 SEK i førstepræmie.