Muscle Mass toppede i Canada
Den tidligere verdensrekordholder for 2-årige hingste, Muscle Mass har i år sine første afkom på auktion og på weekendens Forest City Sale i London, Ontario blev hans søn, Massive Man dyreste traver.
Massive Man, der er efter Gascanne Hanover (Super Bowl) blev solgt for 95.000 dollars – han er moderens fjerde afkom – ingen i søskendeskaren har udmærket sig specielt med Thrill of Victory (Valley Victor) 1.14.3 – 30.114 dollars som mest vindende.
Muscle Mass, der er helbroder til Hambletonian-vinderen Muscles Massive, var ubesejret som 2-åring, hvor den satte verdensrekord for hingste med 1.10.7 – den fulgte ikke takterne op som 3-åring, hvor den startede 5 gange og vandt en enkelt sejr. Muscle ass tjente i alt 229.000 dollars.
I det tre sæsoner han har virket i avlen i Canada har han hvert år haft omkring 135 hopper.
Herhjemme udbydes Muscle Mass af Anasager og koster 2.000 + 6.500 dollars – i år har Hoppe derbyvinderen Alfa GT født hingstføl efter Muscle Mass hos Bent Lindhardt på Fyn.
På Forest City auktionen var der i alt 13 afkom efter Muscle Mass, og de kostede i snit 24.769 dollars.
Andre salgstal fra Forest City-auktionen:
Kadabra – 10 afkom – 28.350 dollars
Angus Hall – 19 afkom – 24.470 dollars
Striking Sahbra 8 afkom – 13.125 dollars
Gennemsnitspris for solgte trav-hingste: 19.011 dollars (+ 14% i forhold til 2010).
Gennemsnitspris for solgte trav-hopper: 16.622 dollars (+33% i forhold til 2010!!)