TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Monté-ryttere til Malta

af | Nyheder

På søndag skal de to monté-ryttere Sabina Gammelgaard og Solveig Davidsen deltage i en international match på Malta.

Der er gang i det internationale samarbejde på Malta, hvor man for 14 dage siden havde  en stor Dame-match, hvor Mariann Thorup deltog.

På søndag har man en monté match over to løb, hvortil man har indbudt to ryttere fra hhv. Danmark, Sverige, Norge og Frankrig.

Sabina Gammelgaard – skal ride Supercool Langkjær på Malta

Danmark repræsenteres af Sabina Gammelgaard og Solveig Davidsen, begge med licens på Skive Trav.

De skal begge – pudsigt nok -. Ride to gamle danske heste i det ene løb.

Solveig Davidsen skal ride Remain Garbo (Orlandi Vici), der efter en forrygende start på sin Malta-karriere røg ind i noget sygdom, men som nu er klar igen og den 12. maj vendte tilbage på en femteplads i 1.16.0a/2140 m.

Sabina Gammelgaard skal ride Supercool Langkjær (Tap In), der endnu ikke har været på vinderpladsen I sit nye hjemland. Senest var den nummer otte i 1.16,.5a/2140 m.

I det andet løb skal de danske piger ride to franske heste.

Solveig Danielsen skal ride Alfa Dream (Offsjhore Dream), der senest var nummer tre, mens Sabina Gammelgaard skal ride Une Belle Riviere (Kiwi), der kommer fra en sjetteplads, men i en hurtigere tid end Alfa Dream!