TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Miss Marbel eller Miss Marple

af | Nyheder

De fleste af os kender sikkert Agathe Christies kvindelige detektiv – Miss Marple,  og man kunne tro, at den 4-årige hoppe som Christian Lindhardt vandt med i Berlin søndag eftermiddag var opkaldt efter hende, men stavet forkert.

Søndag eftermiddag var Christian Lindhardt til start med flere heste på Mariendorf-banne i berlin og bedst gik det med den 4-årige hoppe Miss Marbel (Brioni).

Miss Marbel –  det kunne ligne, at navnet var stavet forkert – og hvis man søger på Miss Marbel på Google, kommer der da også en række resultater med Agathe Christies detektiv, Miss Marple op.

Men Miss Marbel-navnet er nu godt nok, for det er nemlig navnet på en marmelade!!

Lindhardts Miss Marbel, der er svenskregistreret, har hidtil været i træning hos Joakim Løvgren, men i år er den tilbage på Gestüt Lasbek og det var anden gang Christian Lindhardt bragte hende til start.

Miss Marbel kunne vinde i 1.15.3a/1900 m i en tæt opløbskamp foran storfavoritten Sandsturm med Michael Larsen i 1.15.4.

Der var 1.200 Euro i førstepræmie.

Christian Lindhardt opnåede herudover en andenplads med Kelso samt en tredjeplads med den 3-årige debutant Nashua (Brioni), der måtte tage til takke med en tredjeplads i fine 1.15.7a/1900 m.

Her vandt Kantadou (Muscles Yankee) med Tim Schwarma i 1.15.4.

Fra søndagens løb i Berlin skal det også med at danske Campione (Dream Vacation – Opal Fine) med Manfred Zwiener besatte en andenplads i ny rekord 1.15.3a/1900 m – præmie 1.450 Euro.

Campione startede for 16. gang og har nu tjent 2.650 Euro i karrieren.