TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mere succes til Untersteiner

af | Nyheder

Lørdag eftermiddag dominerede familien Untersteiner (Peter og Johan) V75-løbene på Halmstad Travet. Tilsammen vandt de fem af de syv løb, fordelt med tre sejre til Peter Untersteiners stald samt to til sønnen Johan. I eftermiddag kan Peter Untersteiner atter komme i fokus, når han starter Whisper Line i Trefor Grand Circle 3 års Hoppe Championat.

Peter Untersteiner var en glad mand på Halstad i går. Kanal 75

Peter Untersteiner var en glad mand på Halstad i går. Kanal 75

Peter Untersteiner havde al mulig grund til at fejre lørdagens flotte resultater på hjemmebanen, men det blev til en middag for familien og staldens ansatte, for her søndag morgen er Peter Untersteiner nu på vej i en lille transport til Billund.

Man kunne jo have forestillet sig, at en stortæner som Peter Untersteiner havde tilladt sig at sove længe efter en sådan lørdag.

Han kunne have sendt en staldmand afsted med Whisper Line og så var han selv fløjet fra København til Billund.

Men Peter Untersteiner foretrækker at være med, hvor det sker i det daglige og til løb , og derfor kører han selv hestetransporten til Billund.

Whisper Line (Great Challenger) er storfavorit til sejren i Grand Circle-championatet efter hendes sejr i Hoppe Kriteriet.

Her sejrede Whisper Line i 1.15.2 foran Vang (Lindy Lane) i 1.15.4 – og Vang, der vundet lodtrækningen og starter fra spor4 er nok hårdeste konkurrent til Whisper Line.

Whisper Line med Peter Untersteiner viandt Dansk Hoppe Kriterium

Whisper Line med Peter Untersteiner viandt Dansk Hoppe Kriterium

Den lokalt-ejede Victoria Sisa (ENS Snapshot) vandt Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix, men har svigtet siden på grund af problemer med halsen.

Op til denne start har Victoria Sisa været hjemme hos ejeren, da man har haft mistanke om at hendes problemer skyldes en allergi.

Der kommer 12 heste til start i Hoppe Championatet, hvor førstepræmien er på 120.000 kroner.

Baneprogrammet til Billund Trav kan downloades på dette link – klik her