TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Martin Hansen på vej til Danmark

af | Nyheder

I dag har Martin Hansen sagt farvel til sin schweiziske arbejdsgiver Adrian Burger og er nu på vej tilbage til Danmark, hvor han etablerer sig som træner på Fyens Væddeløbsbane.

Martin Hansen med den nybagte rekordholder, Dal Coure. Foto Torben Bentdsen,

Martin Hansen sluttede søndag sit samarbejde med Adrian Burger ved at parret havde den 6-årige vallak, Dal Coure (Real de Lou) til start i Prix de Jeunes med Burger i sulkyen.

Dal Coure med Adrian Burger vandt løbet helt efter behag i ny schweizisk rekord 1.10.9a/1609 m – den gamle rekord var på 1.11.6.

I dette løb var i øvrigt Bo Jondahls opdræt, Blackhawk nummer tre i 1.11.6.

Sejren var kronen på værket for Martin Hansens tilknytning til Adrian Burger-stalden.

For nogle uger siden vandt Martin Hansen det schweiziske Derby som kusk med Fabregaz, der også ejes af Adrain Burger, og med baggrund i de fine resultater Burger-stalden har opnået, fik Martin Hansen uopfordret en meget flot skriftlig anbefaling med på hjemrejsen af Adrian Burger.

Nu er 34-årige Martin Hansen på vej til Danmark sammen med Torben ”Manne” Bendtsen, der agerer flyttemand.

Martin Hansen forventer at åbne stald på Fyens Væddeløbsbane i forbindelse m,ed løbsdagen den 31. august.

Han vil dog fortrinsvis træne heste på Stutteri Laser.