TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Manchego fortsat ubesejret

af | Nyheder

Jimmy Takter-trænede Manchego er fortsat ubesejret efter den 3-årige hoppe i nat vandt en indledende afdeling i Earl Beal Memorial på Pocono Downs.

Manchego med Yannick Gingras Lisa Photo

15 starter – 15 sejre.

Den 3-årige amerikanske hoppe, Manchego (Muscle Hill – Secret Magic/Cantab Hall) har haft en eventyrlig karriere.

Lørdag aften, lokal tid mødte Manchego med Yannick Gingras for første gang ”drengene” i men af de tre indledende afdelinger til Earl Beal Memorial, hvor finalen om en halv million dollars køres næste lørdag.

Manchego vandt, men det var med det mindst mulige og blot en meter efter målstregen var Crystal Fashion (Cantab Hall) med Tim Tetrick.

Måske var Gingras for sikker på sejren, da han som førende med Manchego svingede ind på opløbet, for i open stretch sluttede Crystal Fashion stærkt af og var meget tæt på at fange Manchego.

De fik begge noteret 1.10.1.

Denne afdeling var den hurtigste af de tre indledende afdelinger der blev kørt i løbet, der er en af de store forprøver til The Hambletonian Stake.

Der er heller ingen tvivl om, at resultatet i finalen for Manchego bliver afgørende for om Takter vælger at starte hende mod hingstene i The Hambletonian eller om han vælger det mere sikre, en start i Hambletonian Oaks!

De to andre afdelinger vandtes af Ohio-hesten Mission Accepted og den delvist danskejede Six Pack.

Mission Accepted (Manofmanymission) med Ryan Stahl startede for første gang uden for Ohio. I sin hjemstat har den været dominerende og vandt sidste år finalen i Ohio Sire Stakes for 2-årige hingste med en førstepræmie på 125.000 dollars.

Den kom til Pocono med tre sejre i år i lige så mange starter og den er fortsat ubesejret i 2018.06.24 Mission Accepted sejrede sikkert i 1.10.5 foran Patent Leather (Broadway Hall) med Tim Tetrick i 1.10.6 og Lawmaker (Muscle Massive) med Andy Macdonald i 1.10.7.

Der bliver dog intet Hambletonian for Mission Accepted, for den er ikke anmeldt.

Sic Pack med sin staldmand Luis Castello. Foto Ken Weingartner

Det bliver der med stor mulighed for Six Pack (Muscle Mass), der delejes af Lars Berg fra Hirtshals.

Six Pack trænes og køres af Åke Svanstedt, der kunne bringe den brune hingst til fjerde sejr i år i lige så mange forsøg. Six Pack sejrede i 1.10.6 foran Evaluate (Andover Hall) med Tim Tetrick (der var han igen som nummer to), mens Fashionwoodchopper (Donato Hanover) med David Miller besatte tredjepladsen.

Hver afdeling var doteret med 25.000 dollars med halvdelen til vinderen. For Six Pack betød det, at den nu har vundet 145.913 dollars i denne sæson.

Den kostede som åring 30.000 dollars og har samlet indtjent 345.055 dollars,