TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Magtdemonstration af Chablis

af | Nyheder

Der er ingen tvivl om, at lidt Caviar og et glas Chablis fungerer rigtigt fint sammen, og pudsigt nok var det hestene med de lidt ekstravagante navne, der udkæmpede en rigtig herredyst i Grand Circle Championatet Consolation.

Jeppe Juel forsvarede indersporet bag sin favorit i form af Caviar, men allerede efter 450 meters kørsel sendte Steen Juul Caviar (Love You) frem gennem sporene og landede udvendigt på favoritten.

Gradvist øgede Chablis trykket på den førende, og hvor det resterende felt havde nok at gøre med bare et følge med. På lige bane stod det tidligt klart, at Chablis var stærkest, og sejren blev meget sikker. På andenpladsen nåede Cmynewlollipop akkurat forbi en træt Caviar.

Konkurrenterne så mest ryggen på Chablis og Steen Juul i Grand Circle Consolation. (Foto: Hesselborg Foto)

”Jeg har hele tiden ment, at Chablis var blandt de bedste i årgangen, men jeg har ikke formået at have den klar til de store opgør”, forklarede Steen Juul fra vindercirklen.

”Hesten har altid vist utrolig styrke i træningen, og jeg har aldrig følt, at den var træt. Det gik så galt i et løb på Åby, hvor det blev helt forkert, men der var lidt halsbetændelse inde over.”

Chablis præsterede 1.15,0a for de 2140 meter, og via førstepræmiens 30.000 kr. rundede vinderen de 200.000 kr. Steen Juul mente, at der sagtens kan ligge yderligere 200.000 i fremtiden – i euro..!!!