TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads, Jondahl og Rita i svensk Hoppe Derby

af | Nyheder

Når der på onsdag køres Derbyprøver på Jägersro er der tre heste med dansk interesse, der søger at kvalificerer sig til start i Derbystoet – det svenske Hoppe Derby.

Mads Hvid Nielsen tager turen fra Aalborg med 5 Lady Red Summer (Classic Photo), der starter i 4. løb.

Lady Red Summer er rangeret sidst i pointberegningen til det svenske Derbystoet.

I løbet forinden er Familien Jondahls opdræt, 4 Darshana (Lavec Kronos) med Carl Erik Jepson næstfavorit efter en af årgangens absolut bedste hopper, Conrads Rödluva.

Darshana er nummer 12 i pointberegningen

I dette løb starter også Stald Ritas 9 Estelle Brodda (Raja Mirchi) med Kaj Widell – den tilhører outsiderne.

Estelle Brodda er nummer 48 i pointberegningen.

Der køres seks prøver til Derbystoet, og fra hvert løb går de to bedste videre til Derbystoets finale.