TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Måske det sidste føl

af | Nyheder

Hos Jeanette og Jens Glud Hansen har den 18-årige hoppe, Global Future født føl efter den italienske toptraver Traders og det bliver måske hendes sidste føl.

-Global Future er mærket af alderen, så hun skal ikke bedækkes igen i år, siger Jeanette Hansen til travservice.

Årets hoppeføl, der har Ready Cash-sønnen Traders som fader, er det 8. føl, som Global Future har født.

Alle Global Futures afkom i startberettiget alder er kommet til start og har tjent over 300. 000 SEK

Det er heste som Hoppe Kriterie-vinderen m.m. Awesome Annie (Västerbo Prestige) 1.11.7a – 536.426 kroner, svenske Current Affair (Love You) 1.13.3 – 704.931 SEk (4 år i år), Basic Instinct (Broad Bahn) 1.11.6 – 502.254 NOK, Bully Beatdown (Dream Vacation) 1.12.4 – 354.579 SEK og Limited Edition (Windsong’s Legacy) 1.13.3 – 325.004 SEK.

Awesome Annie Foto Kanal 75

Fra 2016 har Global Future hoppen Eenymeenyminymoe og i 2017, Few of a Kind, der begge er helsøstre til Awesome Annie.

Eenymeenyminymoe blev solgt på derbyauktionen i fjor for 80.000 kroner og er i træning hos Peter Jensen i Aalborg.

Traders, der er fader til årets føl, vandt i januar verdens største monté-løb Prix de Cornulier, men har også lavet store præstationer for sulky, bl.a. da den i november 2016 slog selveste Bold Eagle i 1.10.1a/2100 m på Vincennes.