TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Luckycharm Hanover – avlshingst på Bornholm

af | Nyheder

Den bornholmske hingsteholder, Kurt M. Hansen kan i 2019 tilbyde en ny hingst til sine kunder i den 10-årige Andover Hall-søn, Luckycharm Hanover.

Luckycharm Hanover

Luckycharm Hanover, der ejes af Stall Zet og har været trænet af Daniel Redén, skal i 2019 være avlshingst på Bornholm, hvos Kurt M. Hansen, der også har Quid Pro Quo stående.

Luckycharm Hanover er efter Andover Hall – Lady Luck Hanover v. Donerail er født i 2008 – samme årgang som Broad Bahn – og blev som åring solgt for 90.000 dollars.

Som 2-åring vandt den bl.a. en afdeling af International Stallion Stake på The Red Mile samt en afdeling i Pennsylvania Sire Stakes, mens han var nummer tre i Valley Victory Trot til Blue Porsche og Pastor Stephen.

I alt startede Luckycharm Hanover 12 gange som 2-åring. Det blev til 3 sejre, 3 anden og 4 tredjepladser og 247.657 dollars – han fik vinderrekord 1.11.8.

Som 3-åring kvalificerede han sig til finalen i Hambletonian Stake, vandt Consolation i The Colonial Trot og var nummer to til Pastor Stephen i Simcoe Stakes.

I 15 starter blev det til 2 sejre, 1 anden- og 2 tredjepladser, 132.489 dollars og vinderrekord 1.10.7.

Luckycharm Hanover forsatte karrieren som 4 og 5 års i USA.

Som 4-åring var det dog ingen succes, idet han startede 8 gange med to tredjepladser som bedste resultater.

Bedre gik det som 5-åring, hvor det blev til 12 starter og 4 sejre og 44.820 Euro – som vinder løb Luckycharm Hanover 1.09.8, men placeret var han nede på 1.09.6, og han bliver i øvrigt den første avlshingst på Bornholm med rekord under 1.10.

I efteråret 2013 blev han solgt for 60.000 dollars på Harrisburg-auktionen til Stall Zet og kom i træning hos Daniel Redén.

Hans bedste sæson hos Redén har været i 2016, hvor Luckycharm Hanover bl.a. besatte en tredjeplads i Grand Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer bag Timoko og Oasis Bi.

Det år startede han 16 gange, vandt 2 sejre, 2 anden og 2 tredjepladser og tjente 674.895 SEK.

Luckycharm Hanover slutter sin løbskarriere efter at have startet frem til og med i fjor i 82 starter, der er resulteret i 14 sejre, 9 anden 14 tredjepladser, en indtjening på 3.851.039 SEK og 1.09.6 som bedste rekord på sprint.

Hans fader Andover Hall har i mange år været en af verdens førende avlshingste og er bl.a. fader til Donato Hanover og Adrian Chip, der begge har haft succes i avlen.

Andover Hall er også fader til Nuncio, der i år har haft sin første sæson i avlen.

Moder til Luckycharm Hanover er Donerail-hoppen Lady Luck Hanover 1.13.7 – 6.712 dollars – Luckycharm Hanover er helt klart hendes bedste afkom.

Mormor til Luckycharm Hanover er den tidligere verdensrekordholder, Beat The Wheel, som vi herhjemme kender som moder til bl.a. Beaumont Hanover.

Luckycharm Hanover har været fremstillet for den svenske avlskommission, og her opnåede den 73 points og vurderingen – høj avlsværdi.

Hvor meget Luckycharm Hanover kommer til at koste i følafgift er endnu ikke bestemt