TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Love You indtager USA

af | Nyheder

I år har amerikanske opdrættere muligheden for at få frossen sæd efter franske Love You.

I den kommende bedækningssæson har amerikanske opdrættere ikke blot svenske Sebastian K til rådighed – den står på Hanover Shoe Farm, men man kan også vælge at få frossen sæd efter den franske champion, Love You.

For første gang udbydes Dubois-hingsten Love You kommercielt på det amerikanske marked og prisen er sat til 10.000 dollars.love_you_2-505x411

Love You er i USA tilmeldt i Kentucky, og det betyder, at hans afkom kan starte i de veldoterede Kentucky Sire Stakes, hvor konkurrencen i øvrigt er til at overse. Der er nemlig ikke ret mange travhingste længere opstaldet i Kentucky.

Love You har flere amerikanske afkom – det er personkredsen omkring Lindy Farms, der gennem årene har brugt ikke blot Love You men også bl.a. Varenne og Coktail Jet.

I år har Love You i øvrigt en potentiel Hambletonian-hest i International Moni, der i fjor satte vinderrekord 1.10.3 og tjente 154.387 dollars.

International Moni har en anden legende, Moni Maker som moder, og er dennes hidtil bedste afkom – og i øvrigt hendes næstsidste.

Love You har endnu en 3-åring i år i USA, French Moni, der har en datter af Moni Maker som moderm nemlig Touch of Moni (Valley Victory)

French Moni har vinderrekord 1.13.2 og har tjent 25.990 dollars.

Se annoncen for Love You – klik her