TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lindhardt siger farvel på Lasbek

af | Nyheder

I eftermiddag siger Christian og Christina Lindhardt farvel til personalet på Gestüt Lasbek i Tyskland og dermed slutter et kapitel i parrets travsportskarriere.

Den 11. oktober sprang bomben – Christian Lindhardt stopper på Lasbek!

Den danske travtræner havde med omgående virkning opsagt sin stilling på det store tyske stutteri, men har siden indgået aftale med Nykøbing F Trav om at åbne træningsstald på denne bane.

I de sidste par uger har ægteparret Lindhardt haft travlt med at pakke flyttekasser i Tyskland, samt flytte dem og andet indbo til et lejet hus i nærheden af travbanen på Falster.

Nu er det lige før det sidste flyttelæs er klar, og da vi taler med Christian Lindhardt fredag middag, er han på vej tilbage til Lasbek – for et sidste flyttelæs – samt for at holde en lille reception for sit tidligere personale samt venner i det tyske.

-Selv om vi fik ryddet meget væk da vi flyttede til Tyskland for et par år siden, så må jeg sige, at jeg er overrasket over, hvor meget vi fortsat har, der skulle flyttes igen,  samtidig med at vi igen har ryddet meget væk, siger Christian Lindhardt.

-Nu glæder vi os til at komme i gang på Falster – stalden er ved at være klar, og i løbet af næste uge skulle de første heste ankomme til stalden, siger Christian Lindhardt.

Christian Lindhardt har investeret i dette nye vogntog.