TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lindhardt på tredjepladsen

af | Nyheder

Heinz Wewering og Christian Lindhardt

Christian Lindhardt fortsætter succesen i Tyskland, hvor Motion Pure vandt sæsonens ottende sejr.

Med Heinz Wevering i sulkyen vandt Motion Pure (Muscle Hill) et Breeders Crown-løb på Berlin Mariendorf-banen i tiden 1.16,4a/1900 meter. I samme løb sluttede Christian Lindhardt uplaceret med Miss Godiva i 16,7.

Der var 16.740 euro (125.000 kroner) til vinderen, som tog sæsonens ottende sejr i 12 starter.

Christian Lindhardts stald er nu på tredjepladsen i Tyskland med 45 sejre og 219.898 euro. Wolfgang Nimczyk er i klar føring med 434.000 euro foran Thorsten Tietz med 374.000 euro.

På femtepladsen ligger Michael Larsen, som også fik en trænersejr i dag med Good Girl AS (Abano AS) med Michael Nymczyk, med 29 sejre og 114.897 euro i indkørte præmier.

Gordon Dahl havde to heste til start i Berlin i dag, men uden den store succes. Tyrell As med Dennis Kristiansen i sulkyen blev således diskvalificeret for galop, mens Tiger Hill Diamant – der blev kørt af Roland Hülskath – sluttede uplaceret i tiden 1.15,0a/1900 meter.