TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lette 70.000 til Rocky Egedal

af | Nyheder

Aftenens måske mest sikre vinder på Jägersro var Billund-hesten Rocky Egedal, der sejrede for Joakim Løvgren i et løb over 3140 m med 70.000 SEK i førstepræmie. Herudover blev det til sejr til såvel Tchai Bakkely som Speedy Star.

Rocky Egedal tilbage på vinderpladsen igen. Arkiv KM Foto

Rocky Egedal tilbage på vinderpladsen igen. Arkiv KM Foto

Rocky Egedal, der ejes af Stald Egedal og trænes af amatøren Børge Mathiesen ser atter ud til at have fundet vinterformen og legede i den grad med konkurrenterne på Jägersro i aftes.

Løbets storfavorit, Jaguar Broline med Flemming Jensen – spillet ned til 14:10 – var ellers godt med fremme, men blev slået ud af en galop med 400 meter tilbage. Den fandt benene til trav, men da var Rocky Egedal (Dream Vacation) over alle bjerge og gik til sejr i 1.16.1/3160 m – Jaguar Broline nummer to i 1.16.2/3180 m, mens den gamle derbyvinder Nice Little Ært med Niklas Lindblad besatte tredjepladsen i 1.16.3.

Vinderodds var 5.36.

Det blev desuden til sejr til Per Sørensen-trænede Tchai Bakkely med Kenneth Nielsen i 1.15.7/1640 m – præmie 30.000 SEK og Speedy Star med sin træner Axel Jacobsen i 1.15.1a/2140 m – præmie 40.000 SEK.