TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Let for Bold Eagle

af | Nyheder

Bold Eagle med Eric Raffin havde ikke det store besvær med at hjemføre sejren i Prix Rene Balliere på Vincennes søndag eftermiddag,

Bold Eagle med Eric Raffin vandt let Prix Rene Balliere. Foto Gerard Forni

Bold Eagle med Eric Raffin vandt let Prix Rene Balliere – Your Highnes med Bjærn Goop bkev nummer to. Foto Gerard Forni

Bold Eagle (Ready Cash) viste endnu en gang sin suveræne position i dagens travsport, da den legende let vandt Prix Rene Balliere på Vincennes søndag eftermiddag i 1.10.8a/2100 m foran Your Highness med Bjørn Goop i 1.10.9, og Amiral Sacha med Gabriele Gelormini i 1.11.0.

Your Highness tog spids fra start, men efter 500 meters kørsel overtog Bold Eagle, og herefter var det spil til et mål.

Der blev kørt meget hurtigt fra start – 1.06.7/600 m, men efter Bold Eagle havde fået føringen, blev tempoet taget noget ud af løbet.

1100 meter blev således kørt efter 1.09.7 og 1600 meter efter 1.11.3.

Da Bold Eagle afsluttede efter 1.08  de sidste 500 meter af løbet, kunne de andre bare forsøge at holde tempo.

Your Highness sad i ryg og klarede let andenpladsen foran Amiral Sacha, der kom frem i dødens efter 600 meters kørsel.

Feltet var ret samlet over mål – sidste hest, Bird Parker noteredes for 1.11.4!

Det var 7. Gruppe 1-løb til Bold Eagle, der fik 90.000 Euro i førstepræmie. Bold Eagle gav odds 1.30 som vinder og 1.10 i Plads,

Tidligere på eftermiddag vandt Bjørn Goop en let sejr med norske Viking Va Bene (Rite on Line), der hentede 40.500 Euro i 1.13.2/2875 meter foran Ave Avis med Jean Michel Bazire i 1.13.3.