TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Legebarnet Tumble Dust

af | Nyheder

– Han er stadig meget urutineret og har endnu ikke fundet ud af, hvad det helt handler om, fortæller Tomas Malmqvist om Tumble Dust, der tirsdag aften satte dansk rekord med 1.10.5

Tumble Dust var hesten, der blev bange for fotografen på inderkredsen på Charlottenlund Travbane  og bremsede op i Kriteriumprøven i for – og den kan ifølge træner Tomas Malmqvist også blive bange for bl.a. fugle, der flyver op.

Og trods sine fire år er den stadig et stort legebarn, der ikke helt har forstået, hvad det gælder i et væddeløb.

Alligevel er Tumble Dust en af Skandinaviens allerbedste 4-åringer, og han er en af storfavoritterne til sejren i Dansk Trav Derby om en måned.

Tumble Dust vinder i kamp med Corky. Udvendigt kommer Tycoon Conway Hall og skjult Tan Bork flyvende, Kanal 75

Tumble Dust vinder i kamp med Corky. Udvendigt kommer Tycoon Conway Hall og skjult Tano Bork flyvende, I ryg på Tumble Dust sidder Happy Days. Kanal 75

Tirsdag aften vandt Tumble Dust (Crazed) et 4-årsløb på Jägersro med 200.000 SEK i førstepræmie.

Recepten var spids fra start til mål.

Corky med Erik Adielsson var overdyne hele vejen, men kom ikke forbi Tumbl Dust, men det var tæt.

Vindertiden for Tumble Dust var ny dansk rekord for 4-åringer – 1.10.5 – et hel sekund bedre end Steltons rekord sat i fjor.

Fin var også Tycoon Conway Hall med Steen Juul på tredjepladsen i 1.10.6 og Tano Bork med Christian Lindhardt, der blev nummer seks i 1.10.7.

Tre heste under den gamle danske rekord!

Målfotoet! Tumble Dust vinder i inderbanen .- Tycoon Conway hall bliver nummer tre, mens Tano Bork, der er 3/4 længde efter Tycoon bliver nummer seks.

Målfotoet! Tumble Dust vinder i inderbanen – Tycoon Conway hall bliver nummer tre, mens Tano Bork, der er 3/4 længde efter Tycoon bliver nummer seks.

Michael Lønborgs Sprintermästar, Happy Days med Johnny Takter sad i ryg på Tumble Dust og blev nummer fire.

Tumble Dust har nu tjent 2.2 mio SEK i 21 starter – altså et snit på lidt mere end 100.000 SEK pr start!