TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lars Munk til VM i USA

af | Nyheder

Aarhus-amatøren Lars Munk skal repræsentere Danmark for VM for travamatørkuske i februar afvikles på Pompano Park i Florida.

Lars Munk. Foto Torben Ager, Travfoto Bornholm

Årets vinder af DM for Travamatørkuske, 59-årige Lars Munk fra Aarhus kan se frem til en stor oplevelse, når han i dagene 22.- 26. februar 2020 skal være med til at kæmpe om verdensmesterskabet for travamatørkuske på Pompano Park i Florida, USA..

-Vi foretog en lodtrækning mellem de fire sidste vindere af DM for at finde den danske repræsentant til VM, og her vandt Lars Munk, fortæller Jørgen B. Pedersen, der er formand for Forenede Danske Travamatører.

Programmet for VM-konkurrencen er endnu ikke færdigt, men tidligere år har der deltaget 12 kuske, der har kørt i mindst fire løb.

Danmark har aldrig haft en verdensmester i denne konkurrence, men i 1984 blev Flemming Jensen nummer to, da VM afvikledes i Holland.

Også Lunden-amatøren Teddy Wang har hentet en andenplads i VM – det var i 2008, hvor konkurrencen blev afgjort i USA.

I 2016 blev Bitten Jensen, Aarhus nummer tre ved VM i Ungarn.

Såvel Bjarke Haagensen som Iver Jessen har opnåede fjerdepladser.

Bjarke Haagensen i 2014 i Finland og Iver Jessen i 2008 i Italien.

I 2010, hvor VM afvikledes i Frankrig, var Iver Jessen nummer fem.

I 2012 var Bjarke Haagensen med til VM på New Zealand, hvor han sluttede på en 9. plads.

Da VM i 2018 blev afviklet i Belgien, var der ingen dansk deltagelse.